Pensionen for 93-gruppen er forbedret, og de sidste indbetalinger er nu på plads. Danmarks Lærerforening har dermed opfyldt løftet inden Overenskomst 05. Har foreningen gjort det godt nok?

Døm selv ud fra mit eksempel:

Jeg har haft arbejde uafbrudt, fra den dag jeg blev uddannet. Jeg har blandt andet arbejdet i Grønland og har senere skiftet kommune nogle gange. Jeg var derfor ikke tjenestemand 31. marts 1993. På det tidspunkt havde jeg optjent pensionsalder på 12 år, otte måneder, 11 dage. Den dag, jeg fylder 65 år, ville jeg have optjent pensionsalder på 34 år, to måneder, såfremt jeg havde bevaret min ret til tjenestemandspension. Med en pensionsalder på 34 år og mit nuværende løntrin ville min pension blive på 183.191 kroner årligt.

Jeg er i stedet i besiddelse af et bevis for særlig pensionsordning (93-gruppen), som forbedrer min pension. Mit ekstra engangsbeløb (svarende til cirka to måneders pensionsbidrag) er nu endelig blevet indsat i mit depot - og jeg kan se prognosen for min pension: 97.443 kroner årligt plus et engangsbeløb på 194.885 kroner (svarende til to års pension).

Værre endnu ser det ud, såfremt jeg ønsker at holde med arbejdet, når jeg er 60 år eller 62 år, men heldigvis er jeg indtil videre sund og rask og glad for mit arbejde, så jeg er optimistisk.

Men det er svært ikke at være bitter både på fagforeningen og på alle de kolleger, der dengang stemte for overenskomsten og dermed dømte en mindre gruppe til andenklassespensionister, mens de selv som en »lukket gruppe« bevarede alle deres goder.

Til Anders Bondo Christensen: Du har tidligere kaldt 93-gruppens uløste pensionsproblemer for »foreningens kollektive dårlige samvittighed«. Er samvittigheden nu lettet?

Svar

Det er helt korrekt, at jeg forud for overenskomstforhandlingerne kaldte 93-gruppens pensionsproblemer for foreningens kollektive dårlige samvittighed. Derfor insisterede vi også under forhandlingerne på, at der skulle ske forbedringer for denne gruppe. Resultatet blev som bekendt, at vi brugte 52 millioner kroner på engangsbetalinger til 93-gruppens pensionsordninger, hvilket svarer til cirka 11.650 kroner for den enkelte. Derudover finansierede vi en permanent forhøjelse af pensionsindbetalingen til 93-gruppen med 2,5 procent. Denne stigning ligger ud over den generelle stigning, så 93-gruppen nu får 19,8 procent indbetalt i pension mod de 17,3, der gælder for øvrige overenskomstansatte. Desværre var det først i 2005, at vi fik aftalt disse forbedringer. Var det sket tidligere, havde det haft langt større betydning for 93-gruppen.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF