Det er med stor ærgrelse, man læser ophavsmanden til LP-modellen Thomas Nordahls fortolkning af det statistiske materiale, han har adgang til gennem sit samarbejde med University College Nordjylland om LP-modellen.

Vi har i år købt et LP-uddannelsesforløb og har derfor adgang til spørgsmålene om, hvorvidt eleverne har vanskeligheder. Spørgsmålene går på, om eleverne har vanskeligheder med hørelse, syn, autismespektrum, ADHD, adfærd, specifikke eller generelle indlæringsvanskeligheder eller ingen vanskeligheder.

Intet sted bliver lærerne spurgt, om de opfatter det som et problem, at nogle af eleverne har ovenstående vanskeligheder, eller om de finder det problematisk at undervise og rumme disse elever. Thomas Nordahl har draget følgende slutning: 25 procent af eleverne har ovenstående vanskeligheder, lærerne underviser eleverne = lærerne har vanskeligheder med 25 procent af eleverne. Der er ikke noget belæg for de useriøse slutninger, Thomas Nordahl drager.

Han udtaler, at det siger mere om de danske lærere end om eleverne.

Vi finder det uheldigt, at den forsker, der står bag den model, vi har valgt til at løfte indsatsen for de elever, der har vanskeligheder, miskrediterer og håner lærernes professionelle vurdering af deres elever.

En mere anerkendende tilgang til det statistiske materiale havde været at konstatere, at de skoler, materialet kommer fra, alle har valgt et treårigt uddannelsesforløb af personalet i håb om på et grundlag af systemisk tænkning at kunne takle vanskelighederne med fokus på undervisningen og ikke på den enkelte elev.

Ja, det er jo faktisk derfor, vi har valgt at købe et uddannelsesforløb i LP-modellen. En underlig måde at nedvurdere sine kunder på!