Påstande om færre midler til folkeskolen har ofte været nævnt i Folkeskolen, blandt andet efter DLF's undersøgelse af den kommunale økonomi på folkeskoleområdet. Det er ikke korrekt.

Undervisningsministeriets opgørelse over folkeskolens enhedsudgifter fra 2002 til 2009 viser en stigning på 2.633 kroner per elev. Opgørelsen er baseret på de officielle regnskabstal fra Danmarks Statistik.

Der er en række problemer ved DLF-undersøgelsen, der undervurderer 2009-tallet i forhold til 2002-tallet.

Det væsentligste er, at udgifter til skolevejledning fraregnes i både 2002 og 2009, selv om udgiften hertil netop ikke indgår i folkeskoleudgiften i 2009. Det betyder, at udgifterne i 2009 undervurderes med cirka 350 millioner kroner.

DLF anvender samtidig en relativt højere pris- og lønregulering for skoleområdet, som der ikke er basis for. Det gør 2002-tallet relativt højere, og derved reduceres stigningen frem til 2009.

Desuden anvender DLF et vægtet elevtal i stedet for det faktiske elevtal. Men der findes ikke tilstrækkeligt præcise oplysninger til at kunne gøre dette.

Endelig har DLF valgt at se bort fra alle typer pensionsudgifter. Alternativt kunne DLF have taget udgangspunkt i den udgiftsændring, der opstår ved, at et bestemt antal tjenestemænd årligt går på pension og skal erstattes af overenskomstansatte. Det ville give en væsentlig mindre effekt af pensionsomlægningen.

Det vigtigste for mig er dog - og det er vel også undersøgelsens egentlige budskab - at den almindelige undervisning presses af specialundervisningen. Det er jeg enig i, og det problem håber jeg, at DLF vil være med til at løse.