Debat

Åbent brev til Tina Nedergaard

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Du skriver i et »Åbent brev til de danske lærere« i Folkeskolen nummer 24:

»Problemet er, at DLF hele vejen gennem forløbet har været uenig i regeringens høje ambitionsniveau for folkeskolen. Et ambitionsniveau, som jeg tror deles af mange af jer lærere«.

Din udtalelse kunne opfattes som et forsøg på at så splittelse mellem DLF og dens medlemmer. Et sådant motiv vil jeg dog ikke skyde dig i skoene. Jeg vil langt hellere gøre dig opmærksom på, at lærerne og dermed DLF har et meget højt ambitionsniveau på vegne af folkeskolens elever - også højere end det niveau, som du og regeringen sigter efter.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Alle lærere ønsker, at deres elever vil klare sig godt, når de forlader folkeskolen. Din definition af, hvad godt er, måler sig på ingen måde med det, der er behov for i fremtiden. Det er ikke ambitiøst nok kun at sigte efter at ligge i top fem i en Pisa-undersøgelse.

Hvis Danmark fortsat skal klare sig i fremtiden, er vi nødt til at tænke i helt andre baner. Vi skal dyrke andet og mere end færdigheder. Når vore elever forlader folkeskolen, skal de naturligvis kunne nogle af de traditionelle skoledyder, men de skal også kunne samarbejde, være fleksible, kreative og innovative.

Vi skal være unikke.

Der er ærgerligt, at du forplumrer debatten. Det har de danske elever ikke fortjent!