Debat

Fremragende bog til seksualundervisning

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I artiklen »Mere sex i skolen« i Folkeskolen nummer 8 ankes der over mangel på materiale. Det må skyldes, at man har overset en udgivelse fra Center for Sex og Sundhed i 2007. Bogen hedder »Seksualundervisning« og er et fremragende værktøj for den - måske usikre - lærer, der står over for at skulle løfte opgaven med dette timeløse fag.

Bogen rummer diskussion af seksualiseringen af samfundet, den præsenterer vores viden om unge og seksualitet inklusive de nyeste statistikker. Der gives råd om undervisningsmetoder og -indhold samt eksempler på emnevalg. En omfattende »værktøjskasse« giver læreren den nødvendige faglige baggrundsviden, og der gives oversigter over supplerende materialer, undervisningstilbud og rådgivningscentre. Forslag til opgaver og case-beskrivelser gives sørme også.

Med dette materiale ved hånden skulle der være gode muligheder for relevant, kompetent og interessant seksualundervisning. Bed din skolebibliotekar om bogen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Bemærk: Jeg har ingen interesser i bogen, ud over at jeg anmeldte den for Dansk Biblioteks-Center. I bogen »Sundhedsundervisning« fra 2005 findes også et udmærket kapitel om seksualundervisning.