Som en af de medansvarlige for beslutningen om overgang til ny løndannelse for skolelederne har jeg naturligvis i DLF's hovedstyrelse, gennem min tilknytning til lærerforeningens Projekt lederløn og ved kontakt til skoleledere spændt fulgt gennemførelsesfasen, der i dette øjeblik efter de oprindelige aftaler skulle have været overstået.

Omklassificeringerne per 1. oktober 1997 og ydelsen af overgangstillæg/omklassificeringer per 1. april 1998 er gennemført.

Det viste sig imidlertid hurtigt, at processen omkring fastlæggelsen af de fremtidige løndele ud over grundlønnen blev en meget større opgave, end det var muligt at gennemføre til den oprindeligt fastsatte tid, hvilket er forståeligt, når man tænker på de mulige lønændringers omfang og antallet af stillinger.

Mellem arbejdsgivere og arbejdstagere blev man derfor enige om at give mulighed for en forlængelse af processen, så den endelige lønfastsættelse for alle stillinger nu først skal være tilendebragt inden 1. oktober i år.

Imidlertid viser en foreløbig status,

- at der ikke er indgået så mange lønaftaler,

- at der endnu mangler at blive fastlagt procedurer for forhandlingsforløbet i mange kommuner, og

- at der flere steder endnu ikke foreligger de tilstrækkelige/nødvendige oplysninger om skolelederstillingernes indhold/opgaver, så forhandlingerne kan komme i gang.

Ikke mindst det sidste bekymrer mig meget, og jeg vil derfor opfordre de skoleledere, der ikke har været med til at give de forhandlingsberettigede parter de fornødne oplysninger, til at sikre, at de hurtigt bliver kendt for parterne. Det er en af forudsætningerne for at sikre en rigtig aflønning af lederarbejdet.

Den nuværende aflønning kan udmærket være den rigtige, men overenskomstens parter er enige om, at alle lederstillingers lønelementer ud over grundlønnen skal beskrives.

En del af argumentationen - ikke mindst fra arbejdsgiverside - for den ny løndannelse er jo også, at der er betydeligt større forskel på lederstillingernes opgaver og indhold, end det er muligt at tilgodese i et centralt fastsat lønsystem. Selv om kommunerne giver udtryk for, at det for tiden er småt med penge til den ny løndannelse, er måske netop seriøse beskrivelser af ansvar og opgaver det, der udløser et funktions-/kvalifikationstillæg eller omklassificering.

Med hensyn til de to første pinde er jeg også urolig.

Aftalen om ny løndannelse forudsætter, at der per 1. november i år foreligger en opgørelse over lønforbruget i de enkelte grundlønsgrupper (af hensyn til gennemsnitsløngarantien), så det kan afgøres, om forbruget har oversteget det, der forlods er betalt for, eller forbruget har været for lille, så der skal træffes beslutning om centrale lønjusteringer ved Overenskomst 99.

I betragtning af, at vi lige nu kan se frem til en hårdt tiltrængt sommerferie, er der faktisk meget kort tid til at få de rigtige lederlønninger fastlagt og aftalt.

Under drøftelserne om DLF's overenskomstoplæg til Overenskomst 99 rejstes spørgsmålet om ledelsestiden på de mindre skoler i det kommende skoleår, og det resulterede i, at en undersøgelse blev iværksat.

Resultatet er lige på trapperne, og den bekymring, der fra mange sider er givet udtryk for - ingen eller meget lidt ekstra tid i forbindelse med oprettelse af de nye viceskoleinspektørstillinger - ser beklageligvis ud til at blive virkeligheden på omkring en tredjedel af disse skoler, mens cirka to tredjedele af skolerne gennemsnitligt får tillagt omkring 400 timer.

I debatten om overenskomstkrav indgår derfor oplæg om en opstramning af bestemmelserne, så intentionen med de nye bestemmelser - en styrkelse af ledelsen - bliver virkelighed på alle de berørte skoler.

Jens Kjær

hovedstyrelsesmedlem