Det bliver åbenbart stadig vanskeligere at finde frem til, hvad børnene skal have ud af at gå i skole. Netop nu er vi vidne til den i skolehistorien så velkendte 'kamp om pladsen ved bålet'. Læsepædagogerne - om end de indbyrdes er uenige - slår atter fast, at den er helt gal med danske børns læseevne! Men nu går man videre: Skylden for denne postulerede misere har den samordnede indskoling. Børn leger for meget! Sådan! 'Læsemafiaen' har talt! Og medierne slutter op om synspunktet, ikke mindst Politiken.

'Børnene lærer for lidt', hedder det. Men det har man jo altid sagt. 'De lærer for lidt eller ingenting', hævder andre. Det sidste er selvfølgelig noget vrøvl, men det første spørgsmål kan altid besvares med et par nye spørgsmål: 'Hvad skal børnene lære. Hvad er nok?'

Mange børnehaver er i færd med at gøre det til deres opgave intellektuelt at ruste børnene til skolestarten. Man taler om, at børnehaven skal 'indlæringsforberede' børnene. Men 'børn kan jo godt lide at være beskæftiget med noget meningsfyldt'. Selvfølgelig, men der er som oftest ret stor forskel på, hvad børn og voksne opfatter som meningsfyldt!

Medmindre man ønsker tilværelsen reduceret, så er fravær af leg i børnenes liv fatalt. Det udtrykker nemlig et stærkt reduceret børnesyn. Legen giver mulighed for udviklingen af en alsidig personlighed. Hvis denne del af virksomheden i skolen yderligere reduceres, forandres grundlaget for visse sider af børnenes muligheder. I legen trænes barnets krops- og sansebevidsthed, og i legen trænes fantasi, initiativ og evne til at udtrykke sig følelsesmæssigt. Sprog og begreber stimuleres, og i legen med andre børn vil også det sociale samspil udvikles. Legen er således med til at udvikle og øge barnets erfaringsområde og muligheder for en mere nuanceret og bevidst orientering i omverdenen. Et væsentligt aspekt i legen er, at den giver børnene mulighed for at give fantasien frit spil. At fantasere er en nødvendig forudsætning for at blive grænseoverskridende og - i videste forstand - at kunne frembringe bedre livsmuligheder. At give næring til legen er dermed også at give næring og liv til fantasien. Derfor bør leg - også i skolen - være en integreret del af det pædagogiske indhold. Børn lærer, mens de leger, og ideelt set leger, mens de lærer. Derfor var det positivt, at man i tænkningen bag den samordnede skolestart opererede med et udvidet undervisningsbegreb, hvor legen anerkendtes som en i forhold til læringen ligeværdig virksomhed. Det betegnede i forhold til folkeskolens tradition et gennembrud!

Med risiko for at blive beskyldt for fejllæsning og misfortolkninger af den så højt besungne skolelov vil jeg vove den påstand, at vor skole ret ensidigt beskæftiger sig med barnets intellektuelle udvikling - og således i al overvejende grad satser på undervisning og indlæring i traditionel forstand. Når der endelig optræder for eksempel leg, dramatik og musik, er det som mentalhygiejniske 'dampventiler' - eller som rent rekreative aktiviteter.

Ønsket om en mere læseindlæring på bekostning af legen viser kun alt for tydeligt, at mange primært opfatter hele barndommen som et (desværre nødvendigt) forstadium til voksenalderen.

De fleste børn har både lyst til og behov for at blive mødt af krav og udfordringer. Vel at mærke krav, de kan forstå- og honorere.

John Aasted Halse

formand for Børns Vilkår