Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I Folkeskolen nummer 19 den 9. maj var der en artikel om projektarbejdsformen til brug for lærermøder på vores skole: Enghavegård Skole. Artiklen havde overskriften: Tilbage til demokratiet. I artiklen påstås det, at jeg skulle have sagt, at demokratiet er kommet tilbage til skolen.
Det, som jeg telefonisk forklarede journalist Jette Møller Nielsen, var, at projektarbejdsformen havde forbedret den demokratiske arbejdsform, blandt andet fordi alle havde været mere aktive i denne arbejdsform end i den traditionelle mødestruktur.
Vi har på skolen en meget demokratisk ledelse og skolebestyrelse, som giver et stort spillerum til lærernes selvforvaltning, som det blandt andet sker i den helt åbne fagfordeling. Det demokratiske sindelag hos skoleledelsen har blandt andet medført, at vi frit kan eksperimentere med vores mødeform. Lærernes fælles beslutninger har altid, uanset formen på mødet, været respekteret af skolens bestyrelse og ledelse. Dette har så igen medført en stor ansvarlighed hos lærerne og den øvrige del af skolens ansatte.
Uanset hvor tilfredse vi er med demokratiet på skolen, skal der konstant arbejdes på at udvikle og forbedre formen, således at demokratiet ikke bliver formelt, men reelt. Reelt bliver demokratiet først, når alle tager del i den demokratiske proces.
Vi opdagede, at projektarbejdsformen var god til at få alle gjort mere aktive, derfor lod vi os interviewe om vores erfaringer med den nye mødeform.
Skolen er ikke vendt tilbage til demokratiet. Skolen har været demokratisk i mange år. Vi har bare arbejdet på at forbedre den demokratiske proces.
Kjeld Resen
Enghavegård Skole, Søborg