Svar fra Walther Kjøng til Lene Jensen, formand for Glostrup Lærerforening, og lærer Jens Hareskov Christensen (Folkeskolen nummer 21):

Lene Jensen: Jeg har med interesse og stor forundring læst dit svar på undervisningsministerens indlæg, hvori du påstår, at artiklen i Folkeskolen nummer 18 er fejlinformerende. Det er både stødende og ude af proportion. Du oplyser jo netop, at det er op til den lokale lærerforening og kommunen at forhandle lønforhold for ikke læreruddannede ansat i folkeskolen, men samtidig erkender du både i svaret og på et møde med undertegnede og en meritkollega i sommer, at Glostrup Lærerforening intet har foretaget sig på området, selvom sagen løbende har været taget op gennem de sidste otte år? Det kan vel heller ikke tilbagevises, at både skoleledelsen og kommunen er villig til forhandling, men stoppes af jer? Eller at jeg efter knap 12 år som lærer i folkeskolen - heraf otte i Glostrup - skal på nedsat tid og aflønnes som en uerfaren 23-årig?

Hvad angår det bagstræberiske og levnet fra fortiden så går det nok mere på kredsstyrelsens holdninger, de bagvedliggende paroler og fremgangsmåden. Nej til ny løn under parolen »Hvis én skal have, skal alle have« giver netop associationer til en svunden tid og nogle politiske idealer, som ikke er bæredygtige i dagens Danmark.

Naturligvis er det dine medlemmer, der bestemmer politikken i kredsen, men som i enhver anden forsamling vil medlemmerne generelt stemme for ledelsens forslag.

Jens Hareskov Christensen: Lad mig først slå helt fast, at jeg ikke har sat debatten i gang for personlig vinding. Jeg er blot talerør for en stor medlemsgruppe, der i årevis er blevet forbigået af DLF og respektive lokalkredse.

Men det er en forplumring af debatten og noget populistisk, når du insinuerer, at der skulle ligge noget politisk bag eller et ønske om fra min side at hæfte prædikater på fagforeningen. At undervisningsministeren og jeg trods vidt forskellig politisk observans er enige på visse punkter, ser jeg kun som udviklende, og jeg lader det være op til læseren, hvad man vil kalde fagforeningens fremgangsmåde.

I al sin enkelhed handler sagen om, at fagforeningen og centralorganisationen i årevis ikke har varetaget en meget stor medlemsgruppes interesser - og det til trods for utallige henvendelser, løfter samt debat her i bladet. Så sent som i sommer indrømmede Glostrup Lærerkreds på et møde end ikke at have set på sagen. Det er da uacceptabelt.

Selvfølgelig skal de faglige kompetencer være til stede i form af relevant boglig uddannelse, når man underviser i folkeskolen, og her er læreruddannede og meritlæreruddannede selvfølgelig ligestillet. Desværre har der længe været mangel på lærere, og derfor har skoleledere landet over vurderet, at det var forsvarligt at langtidsansætte medarbejdere, som havde en passende boglig uddannelse fra universiteter eller andre højere læreanstalter.

Så nej, Jens, dine konklusioner holder ikke. Det drejer sig udelukkende om det urimelige i, at man som langtids- eller fastansat lærer ikke er omfattet af den almindelige lønprogression, selvom man har de samme pligter og rettigheder og i øvrigt er medlem af DLF. Og har man fået merit for fag og/eller praktik, er det i sig selv en godkendelse af, at man er lærer i de pågældende fag. Så er det vel også fair at blive indplaceret på et passende løntrin, hvorfor skulle man ellers investere så meget tid og penge i en uddannelse ved siden af jobbet?

Tro heller ikke, Jens, at jeg ærgrer mig, for jeg har verdens fedeste job. Jeg tillader mig blot at gøre opmærksom på, at der er »flere veje til Rom« end gennem seminariet, og det latterlige i at sætte garvede undervisere på reduceret tid og så til startløn.