Debat
Børn med særlige behov
Rummelighed.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kommunerne er i fuld gang med budgetlægningen for 2008, og meget tyder på, at udgiften til specialundervisning gennemgås med en tættekam. Flere og flere lærere mødes med kravet om, at de skal rumme stadig flere urolige eller fagligt vanskelige elever i klassen. Det drejer sig om børn med diagnoser på alt fra Damp/ADHD til let autisme, i klasser hvor der i forvejen er langt fra top til bund. Hermed kommer lærerne til at stå med en uløselig opgave, som får konsekvenser for alle eleverne i klassen. For når opgaven er uløselig, påvirker det alle elevers udbytte af undervisningen, og læreren kommer længere og længere ud mod kanten, hvor det ikke er til at holde ud at være lærer. Mange lærere har henvendt sig til deres skoleleder for at få etableret pædagogiske løsninger for disse elevers problemer, men alt for ofte har lederne ikke mulighed for at hjælpe, fordi der ikke er afsat midler på grund af den kommunale økonomi. I stedet vedtager kommunen, at man går ind for den rummelige og inkluderende skole, der i virkelighedens verden betyder, at læreren skal løse uløselige opgaver gennem undervisningsdifferentiering. I alt for mange kommuner kommer økonomien før barnets tarv og de pædagogiske hensyn.
Med kommunalreformen fik kommunerne hele ansvaret for specialundervisningen, også for den vidtgående specialundervisning, som amterne før havde ansvaret for. De fleste i skoleverdenen anser det for sandsynligt, at elever med »lette« handicap eller særlige undervisningsbehov i fremtiden vil blive flyttet fra specialskolerne og til folkeskolen. Når kommuner tager en elev hjem fra en specialskole, der har kostet 450.000 kroner om året, skal midlerne naturligvis følge med ind i den almindelige klasse. Men mange kommuner stiller spørgsmålet: Kan det ikke gøres billigere?
Alle børn har krav på undervisning, men regeringens målsætning om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse, nås kun, hvis der med udgangspunkt i den enkeltes behov laves de rigtige pædagogiske tilbud.
Grænsen for rummelighed går der, hvor læreren forhindres i at gennemføre undervisningen, eller hvor eleven ikke får udbytte af undervisningen, eller hvor det sociale fællesskab i klassen er truet.
»I alt for mange kommuner kommer økonomien før barnets tarv og de pædagogiske hensyn«