Det er med stor glæde, at jeg ser, at det newzealandske system Reading Recovery breder sig. Som det fremgår af en artikel i Folkeskolen fra februar 1998, er der ikke tale om et helt nyt tiltag. Jeg skrev dengang om indførelsen af denne spændende måde at få børns læsefærdigheder opdateret på. Jeg var på det tidspunkt skoleleder på Ullits Skole i Himmerland, hvor vi efter en studietur i New Zealand begyndte med at lade børn, der ikke havde lært at læse i 1. klasse, få en halv times daglig ekstra læsetræning i 2. klasse. Det blev på grund af manglende resurser ikke den helt store succes. Men vi arbejdede en del med det, og det var vigtigt for os at give systemet et navn, som var positivt og letforståeligt, så vi døbte Reading Recovery om til Læseindhentning. Jeg er i mellemtiden blevet pensioneret og har ikke fulgt udviklingen på helt nært hold, men jeg vil dog gerne slå et slag for at kalde systemet for det velklingende danske ord Læseindhentning, som både eleverne og deres forældre vil forstå umiddelbart.