Debat

Fortsat gode vilkår

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter at have læst formanden for Ballerup Lærerforening John Jensens indlæg i Folkeskolen nummer 23, skal jeg beskrive problemstillingen set ud fra en politikers rolle.

Alle læreres arbejdstid var førhen beregnet ud fra faktorerne (1:1)+40+30.

- En time per undervisningstime til forberedelsestid, pausetid og fælles forberedelse.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

- 40 timer per lærer til den fælles forberedelse af undervisningen i de faste fællesskaber omkring elevgrupper og fag i fagteam, årgangsteam, storteam og planlægningsteam samt samarbejde med pædagogerne om elevernes sociale og personlige udvikling.

- 30 timer til hver lærer til en særlig evalueringsindsats, spontane forældrehenvendelser samt enkeltsituationer med elever, der akut er udsat for konflikter, uheld, krise eller sygdom.

Det er de sidste 30 timer, vi meget gerne ville omlægge til undervisning. Dog sådan at »nødsituationer« ville blive afregnet konkret.

Denne besparelse er lærerne imod. Og det er på den baggrund, at de har valgt at sige nej til en justering, hvilket har medført, at de skal arbejde efter den centrale aftale. Besparelsen i denne sammenhæng svarer til 6,2 millioner kroner eller 16 stillinger, som alle er fundet ved naturlig afgang.

Jeg må jo tage til efterretning, at lærerne synes, det er prisen værd - at sige nej til en justering af den lokale aftale. Men sikkert er det, at Ballerup Kommune ikke kan friholde lærerne, når alle andre faggrupper også må bære deres del af en besparelse, som regeringen har pålagt os.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at de forslag, som Ballerup Lærerforening fremførte hvad angår prestigeprojekter, kunne give en besparelse på cirka to millioner kroner.