Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Hvis budskabet ikke bliver forstået, så er det, fordi det ikke er informeret godt nok ud«, siger en skolebestyrelsesformand til Folkeskolen nummer 23 i et forsøg på at forklare, hvad der gik galt, da en svensk importeret udviklingspakke kørte af sporet på hans nordfynske skole. Og forvaltningschefen er enig. Men denne historie beretter tilsyneladende ikke om et projekt, der ikke blev »forstået«. Det fatale har næppe været manglende informationer, men snarere manglende vilje til at lytte til de indvendinger, informationerne udløste. Er det mon forstået, eller skal det »informeres bedre ud«?