Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Forleden havde lærernes tillidsmand lagt en kopi af DLF's 'Oplæg til en stærk skolestart' i min brevboks - en venlig handling, selvfølgelig udført i hans fritid, da den lokale aftale om timereduktion ikke tillader tillidsmanden at servicere samarbejdspartnere i arbejdstiden.
Med min baggrund som skolefritidsordningsleder begyndte jeg med at læse bagfra i afsnittet om 'Fri tid til fritid' og blev oplivet. Her blev værdien af den frie leg og børnenes eget ansvar for den frie tid fint beskrevet - ja, synspunkterne kunne være mine egne, for jeg mener også, at vi skal vare os for at lave 'heldagsskoler', hvor fritiden indlægges som moduler i undervisningen med udvanding af værdien i både undervisning og fritid til følge.
Men hvordan er det muligt at bruge en hel A4-side på at beskrive den værdifulde fritid uden at bruge et eneste ord på at beskrive samarbejdsmuligheder?
DLF vælger at tage skyklapper på og sige, at den undervisende del af folkeskolen er en ø i havet, der klarer sig bedst uden forbindelse til omverdenen.
'Nej, nu er du alligevel for sortsynet, Henrik', tænker jeg, da jeg bevæger mig gennem resten af skriftet og læser en overskrift: 'Teamet sikrer skole-hjem-samarbejdet og bygger bro i overgangen fra børnehave til skole og fra skole til fritidsaktiviteter'.
Men nej. Brobygningen til børnehaven består i, at der holdes skolestartsmøder, hvor børn, forældre og lærere præsenteres for hinanden, og hvor lærerne får mulighed for at formidle deres ambitioner.
Brobygning til fritidsaktiviteterne? Det er ikke beskrevet med et eneste ord!
Hvordan kan DLF i et 'visionært' oplæg fastholde den vildfarelse, at den bedste skolestart for børnene får man ved kun at lade DLF's medlemmer samarbejde med DLF's medlemmer, når børnehavepædagoger, fritidsledere og skolefritidsordningspædagoger er væsentlige aktører i børnenes hverdag og liv?
Kendetegnende er det, at DLF snævert betragter børnene i skolestarten som 'elever' og ikke 'børn', der jo har en mere facetteret virkelighed end den, der findes i undervisningen.
Heldigvis ser virkeligheden ikke ud som ønsket fra DLF's bunkers. Over hele landet tager besindige mennesker sagen i egen hånd og samarbejder på tværs af fag(forenings)grænser for at skabe den bedste kvalitet i skolestarten, på trods af DLF.
DLF ødelægger arbejdsglæden og -muligheden for sine medlemmer ved stædigt at kæmpe for stive 'det skal kunne betale sig-arbejdstidsaftaler' og ved at fremture med holdninger, der giver indtryk af, at lærerne er de vigtigste aktører i folkeskolen - det er de nemlig ikke, for det er børnene! (og måske pædagogerne).
Henrik Stoklund
skolefritidsordningsleder
Nærum Skole
Svar
Jeg er glad for at høre, at du blev oplivet ved at læse om værdien af den frie leg. Vi har med oplægget peget på nogle fokuspunkter, som vi finder er afgørende for barnets alsidige udvikling i skolestarten. Det er barnets behov og udvikling, der er grundlaget for vores ambitioner på skolestartsområdet. Og som lærerforening er det vel meget naturligt, at vi først og fremmest forholder os til vores kerneområde, undervisningen, hvor afsættet er barnets nye rolle som elev. Men naturligvis er den undervisende del af folkeskolen ikke en ø i havet. Oplægget er en del af foreningens indsatsområde, hvis formål blandt andet er, at man på skoler og i kommuner får drøftet, hvordan en sammenhængende skolestart bedst organiseres i forhold til lokale ønsker og behov. Og jeg kan da være enig i, at en væsentlig del af disse drøftelser handler om, hvordan vi i respekt for opgavernes forskellige karakter får samarbejdet mellem de personer, der har ansvaret for børnene i hverdagen, kvalificeret og struktureret. Så prøv at lægge fordommene til side og læs oplægget forfra. Jeg er overbevist om, at du så vil blive lige så oplivet over resten af oplægget, som du var over det sidste afsnit. Og du vil også opdage, at vores beskrivelse af brobygningen til børnehaven ikke handler om, at lærerne ensidigt formidler deres ambitioner. Tværtimod er det den gensidige dialog om forventninger, der er beskrevet. Den samme dialog ønsker vi faktisk med de andre parter i og omkring skolen.
Anni Herfort
formand for DLF