Debat
Det udvidede undervisningsbegreb
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Efter endt forhandlingsforløb om den lokale udmøntning af den amtskommunale arbejdstidsaftale sidder jeg tilbage med en vrede, jeg ikke helt ved, hvor jeg skal rette hen. Jeg er dog ret sikker på, at det er mindst en af de centrale aftaleparter, der bør være mål for min vrede.
Hvem er mest ansvarlig for, at medlemmerne er blevet lokket til at stemme med fine ord, der viser sig ikke at have hold i virkeligheden?
Det drejer sig her om 'det udvidede undervisningsbegreb'. Kunne DLF's forhandlere have gennemskuet, at Amtsrådsforeningens medlemmer ikke havde råd til at efterleve de smukke ord, og bør jeg derfor rette min vrede mod mine egne forhandlere? Eller skal jeg tro så ondt om modparten, at jeg tiltror dem med fuldt overlæg at have indgået en aftale, som de ikke havde til hensigt at efterleve (måske er det derfor, de vægrer sig ved at levere den endelige underskrift)?
I forhandlingsfasen kan jeg altså ikke helt gennemskue, hvem der bør have skurkerollen. Men efterfølgende føler jeg, at DLF igen har ladt en lille medlemsgruppe i stikken. Da de lokale forhandlinger om den primærkommunale aftale truede med at give problemer i forhold til pausetiden, optrådte vores formand resolut og kaldte Kommunernes Landsforening til orden. Hvorfor så man ikke den samme hurtige og bestemte optræden, da det allerede meget tidligt i de lokale amtskommunale forhandlinger viste sig, at arbejdsgiverne ville forsøge at snyde sig uden om intentionerne om 'det udvidede undervisningsbegreb' og for eksempel tilbyde lejrskoleaftaler, hvor kun en del af det daglige samvær med eleverne skulle regnes som undervisning?
Elin Kuijers
næstformand, kreds 12
Svar
Jeg er opmærksom på, at der på det amtskommunale område kan være problemer med det nye undervisningsbegreb, særligt i forhold til pauser og lejrskoler. Foreningen har tæt kontakt med amtskredsene om sagen og vil følge udviklingen nøje.
Det er meget almindeligt, at kommuner bruger argumentationen om, at 'det er der ikke råd til', når der skal forhandles. Men i den sidste ende er det kredsen, der afgør, om de tilbudte betingelser er gode nok til, at man vil indgå en lokalaftale.
Anni Herfort
formand for DLF
