Folkeskolens leder:
Fornuftigt alternativ
Underrubrik
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Centrum-Demokraternes (CD) hede drømme om 350 øremærkede statslige millioner til flere forsøg med helhedsskole bliver ikke til noget, fordi Kristeligt Folkeparti stædigt sagde nej.
Det er brandærgerligt. Mener altså CD's uddannelsespolitiske ordfører Susanne Clemmensen.
Men ærlig talt: Der er grund til at takke De Kristelige, fordi de har vist mod til at bruge den vetoret, partiet har som deltager i skoleforliget i 1993.
Det er et fornuftigt alternativ, undervisningsminister Margrethe Vestager har forhandlet sig frem til. Det betyder nemlig, at skolens arbejde med edb, informationsteknologi og medier kan få en tiltrængt vitaminindsprøjtning. Nu skal det ikke handle om at tælle maskiner, fokus flyttes til indhold og pædagogik, og udviklingen styrkes ved at tilbyde mere IT-uddannelse til både folkeskolens og seminariernes lærere. Dertil kommer, at der kan komme gang i udvikling af digitale undervisningsmidler.
Så selv om Centrum-Demokraterne synes, at der er flere visioner i at lave en helhed, hvor man pædagogiserer en større del af børns og unges tid ved at opløse grænsen mellem struktureret undervisning og fritidsaktiviteter, så kan det nye IT- og medieforlig vise sig at få en større positiv virkning for skolen.
Det er selvfølgelig vigtigt at huske, at IT og medier ikke er pædagogiske vidundermidler. Men alles hverdag er fyldt med elektronik, og medierne påvirker og presser på overalt. På godt og ondt. Alt det får folkeskolen nu en politisk håndsrækning til at forholde sig bedre til, så det skal både Kristeligt Folkeparti og CD have tak for. Uden deres gensidige modstand var det ikke lykkedes. Og undervisningsministeren fortjener ros for, at hun som forhandlingsleder har været udholdende, så langt de fleste af pengene bliver på folkeskoleområdet - og vel at mærke bliver brugt til noget fornuftigt.
Men der er fortsat kommuner, som gør det meget svært for skolerne at være med i udviklingen på området. For selv om det vigtigste er undervisningens indhold og pædagogikken, så kan man ikke integrere ret megen edb, hvis der ikke er computere nok. Flere penge til det pædagogiske IT-kørekort hjælper heller ikke meget, hvis der ikke afsættet den nødvendige tid til uddannelsen.
Og selv om det virker som en god idé at bevilge Danmarks Radios undervisningsafdeling penge, så giver det ikke meget bedre medieundervisning, hvis kommunerne ikke forstår, at der skal mere til. Også her er der behov for efteruddannelse. Og maskiner.
Og så mangler der stadig millioner til andre undervisningsmidler, skolerne er fyldt med slidte, forældede bøger, som det er svært at bruge til vedkommende undervisning.-th
Læs side 24
Tak til Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne. Uden deres gensidige modstand var det ikke lykkedes