Man kan konstatere - og det har jeg da også gjort - at det ideelle elevtal i en klasse ligger på omkring 20 til 22 elever. Det er ikke godt, hvis tiden per elev per time kommer under to minutter. Så vil der være nogen, som tager fire minutter, men så vil der næsten altid være hjælp at hente, da der altid vil være nogen, som kan klare sig med nul eller et minut.

Alle vil kunne indse, at inklusion af et antal elever, som kræver for eksempel seks minutter per time, vil få alvorlige følger for de øvrige elever i klassen.

Spørger man beslutningstagerne, hvor mange de var i deres respektive klasser, så vil svaret typisk være cirka 20.

Beslutninger, som »maser« 30 eller flere elever ind i en klasse, er dybt uansvarlige. Det handler her kun om penge.

Jeg mødte engang en canadisk kvinde, som havde de »små klasser«, noget, jeg også har prøvet og fundet ud af, at de var de vanskeligste. Hun havde 42 elever i klassen. Jeg slog tre kors for mig og fik den dybeste respekt for hende. Hvordan var hun i stand til blot at overleve? Jeg vil slet ikke tale om disciplin og indlæring. Jeg nøjedes med stiltiende at konstatere, at det åbenbart ikke kun er i Danmark, at vi har uvidende og kyniske beslutningstagere, som totalt har glemt eller i det mindste ser bort fra deres egen skolegang.

Kravet fra lærerne om et loft over klassestørrelsen er fornuftigt og til den største gavn for såvel elever som lærere. Det giver lærerne mulighed for at undervise, at koncentrere sig om eleverne. Og ikke blot at overleve en time ad gangen.