Engang var det sådan, at der var tre steder, hvor stort set alle danskere mødtes. På storebæltsfærgerne, i folkekirken og i folkeskolen. Vi kommer af naturlige årsager ikke mere på storebæltsfærgerne. Vi kommer ikke alle i folkekirken. Og vi kommer heller ikke mere alle sammen i folkeskolen.

Folkeskolen og enhedsskolen har altid været en af vores samfunds vigtigste kulturbærende institutioner, der var med til at sikre sammenhængskraften i Danmark.

Den position er folkeskolen ved at miste. Christiansborg-politikerne er helt nede og blande sig i detaljerne i skolen. Samtidig får en lang række kommuner lov til at eksperimentere med børnenes skolegang. Vi ser megaklasser, brug af ikke-uddannede lærere og alt, hvad en spareivrig kommune i øvrigt kan komme på. Dertil kommer flere års massive besparelser på folkeskolerne. Alene i budgetterne for 2011 besluttede kommunerne at spare 615 millioner kroner. Endelig ser vi, som konsekvens af besparelserne, mange skolenedlæggelser.

Konklusionen er problematisk: Flere og flere især resursestærke forældre vælger folkeskolen fra og sætter deres børn i privatskoler. Og folkeskolen befinder sig dermed i en negativ spiral.

Folkeskolen er ved at miste positionen som Danmarks vigtigste kulturbærende institution. Det har konsekvenser for hele vores samfund.

Alle partier i den forventede nye regering og regeringsgrundlag har lovet kraftige forbedringer for folkeskolen. De løfter skal nu indfries med inddragelse af folkeskolens interessenter. Vi skal have afskaffet de snærende bånd og det meningsløse bureaukrati i form af nationale test, elevplaner, præcise trinmål og en uendelig række af mistillids- og kontrolforanstaltninger.

Friheden og tilliden skal gives tilbage til den enkelte lærer og den enkelte skole under ansvar over for det overordnede mål:At uddanne livsduelige børn og unge. Styrk vores fælles folkeskole.