En spand med en stuvning af fisk tilsat 40 procent salt smager ikke af meget andet end salt.

Den næste spand er mere lovende med en tydelig, om end ikke særlig kompleks smag af danske sild.

Den tredje spand indeholder kun 16 procent salt og makrelhoveder med fermenteret boghvede. Den smager fantastisk - let, elegant og kompleks.

Sådan beskrev Politikens madtillæg i weekenden de første resultater af Nordic Food Labs forsøg med at skabe en nordisk pendant til den asiatiske fiskesovs. Resultatet viser, at med inspiration fra, hvad der virker i andre lande, parret med tålmodighed og accept af, at det skal gå galt mange gange, før det bliver godt, så er det muligt at skabe noget værdifuldt og helt særegent ud af de allerbilligste råvarer.

Det er succesen i det nye nordiske køkken, der er inspirationen for Christine Antorini, som er udnævnt til ny socialdemokratisk børne- og undervisningsminister. Som hun tidligere har berettet til Undervisere, vil hun skabe en Ny nordisk skole. Men finansieringen lagde Socialdemokraterne og SF op til vælgerne. Hvis det valgte folketingsflertal ville lægge en særlig skat på banker og millionærer, så ville den nye regering bruge pengene på flere resurser til folkeskolen - lavere klassekvotienter og to lærere per klasse i de yngste klasser. Men vælgerne strømmede til Radikale, som ikke vil beskatte bankerne yderligere. Så nu skal der trylles rundt om i danske klasselokaler og skabes Ny nordisk skole, ikke af makrelhoveder, men med den virkelige verdens økonomiske vilkår. Hvis der er råd, er lav klassekvotient og/eller tolærerordning noget af det, den nye minister gerne ser forsøg med. Ellers bliver forsøgslaboratoriet med de sædvanlige 28 elever med og uden diagnoser og én lærer.

Tankerne fra Antorini og Nanna Westerby, SF, om hundredvis af forsøg rundt om på de danske folkeskoler er en gigantisk tillidserklæring til lærerne i den danske folkeskole. De vil tage udgangspunkt i den danske/nordiske skoletradition, hvor alle slags mennesker mødes i det samme klasselokale, og krydre med helhedsskole og bedre sammenhæng mellem teori og praksis. Og selvfølgelig er der potentiale derude til en endnu højere kulinarisk skoleridt. Selvfølgelig kan man med velunderbyggede forsøg i tusindvis af klasselokaler arbejde sig frem til nogle tilgange, der giver børn fra mange forskellige baggrunde og med forskellige evner et endnu større udbytte af at mødes i folkeskolen hver dag.

Spørgsmålet er, om de resursestærke forældre har tid til at vente, mens der eksperimenteres rundt om i laboratorierne. De kan jo bare sætte deres børn i en af de mange friskoler, som løbende har holdt fast i, at højst 24 elever i klasserne er det, der fungerer bedst i den nordiske skoletradition.

Karen Ravn, web-redaktør