Jeg vidste, det ville ske på et eller andet tidspunkt, men ikke hvornår. Folkeskolens leder i nummer 21 er enbegavet leder. Helt uden sædvanligt klynk og skrål og uden at forlange flere midler af verdens højest beskattedebefolkningtil verdens bedst aflagte skole.

Måske uden at vide af det gør den ansvarshavende redaktør op med dogmet: Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære. Uanset om Ritt Bjerregaard har sagt det eller ej, er det blevet den danske folkeskoles kendemærke.

Deter i særlig grad gået ud over sprogfagene. Latin er væk, fransk er næsten usynlig, og tysk fører en veritabel skyggetilværelse under en sprogrigtighedsfattig engelskundervisning.

Det er også fuldkommen rigtigt, at ikke alle kan lære tysk og fransk og da slet ikke latin, men som det også fremgår af artiklerne inde i bladet, taber vi ikke alenemilliarder af kroner, men ogsåen helt nødvendig kulturindsigt.

Og i samme blad i »DLF mener« skriver Dorte Lange sørme: »Elevens alsidige udvikling er ikke noget selvstændigt, men en følge af, at eleven har fået kundskaber og færdigheder«. Det er så smukt og rigtigt, at det er svært at forestille sig, at så genuint udsagn skulle komme fra toppen af DLF. Vi må jo ellers lade os nøje med den talende striktrøjes naive, historieløse og kulturfremmede betragtninger.

Forkortet af redaktionen