Denne gang er det Buddinge Skole i Gladsaxe, der er tvunget ud på kanten af loven for at få lidt kvalitativt lagt ind i skolens undervisning. Denne gang handler det ikke om den frygteligt uanstændige og i øvrigt ulovlige omsorg for nogle velbegavede dygtigheder i klassen, som man bør undervise for sig selv under hensyntagen til deres særlige evner. Særlige evner er ikke forbudt i folkeskolen. Men de skal stækkes og overses. Det handler heller ikke denne gang om at lade en pædagogisk vurdering afgøre, hvor lang tid en holddannelse bør strække sig ud over de ideologisk befalede 50 procent af undervisningstiden for at opnå en ønsket effekt. Det handler denne gang om at gøre undervisningsforholdene tålelige for de almindeligt undervisningsparate elever ved at befri klassen for en adfærdsmæssigt udskejende og stærkt forstyrrende rest. Tænk, man prøver at gøre undervisningsforholdene tålelige for de »almindelige« elever ved at placere de udskejende i et andet lokale under pædagogisk aktiverende opsyn. Men ligesom det er uanstændigt i den pædagogiske debat at kere sig om de dygtige, er det også uanstændigt at foretage noget til benefice for de almindelige elever. Derfor har Buddinge Skole husket at anføre, at skolens prisværdige indgreb selvfølgelig alene er foretaget til gavn for de stærkt forstyrrende elever. På Buddinge Skole ved man godt, at man ingen vegne kommer, hvis man foretager sig noget specielt af hensyn til normaliteten. Normalelever har det ligesom de særligt dygtige. De må tåle alt. Ingen kerer sig om deres tarv. At gøre noget for dem dømmes straks ulovligt. Så derfor sejrer den uddannelsesmæssige rummelighed igen over hensynet til eleverne. Det er igen systemet, der vægtes over hensynet til børnene.