DLF's lærerkredse har kigget på kommunernes budgetforhandlinger og mener, at mange har planer om at spare på specialundervisningen.

Det er ikke første gang, at budgetdrøftelser giver bekymringer vedrørende specialundervisningen. Men tallene fra den kommunale økonomi viser faktisk, at der samlet set er tale om en stigning i udgiften til specialundervisningen. Fra 2000 til 2009 er budgettallene steget med i alt 75 procent. Og fra 2000 til 2008 er regnskabstallene steget med i alt 62 procent.

I forhold til 2001 får 8.000 flere børn nu støtte i specialklasser eller specialskoler, hvor der i alt er 27.000 børn. Vi bruger 4,6 milliarder om året på specialundervisning. Det er en lille milliard mere end for blot to år siden. Man kunne frygte, at den voldsomme udbygning af specialundervisningen ville gå ud over børnene. Men det er ikke sket.

Der er altså tale om et felt med et stort pres på de kommunale udgifter, og der er god grund til i kommunerne at overveje, om man giver den bedst mulige hjælp, og om organisering af området er hensigtsmæssig.

Der er brug for nytænkning, der tager udgangspunkt i den kraftige vækst i antallet af børn, der har adfærdsvanskeligheder. De er kvikke nok, men kan ikke rummes i klassen, medmindre der er en ekstra voksen. Jeg foreslår, at langt flere skoler satser på undervisningsassistenter som ekstra hjælp i klassen. De skal ikke have forberedelsestid. Derfor kan de hjælpe tre gange så mange elever for de samme penge, og samtidig undgår man at udskille stadig flere børn fra klassen.

Forkortet af redaktionen