Da jeg for snart et halvt år siden skulle vælge uddannelse, var jeg ikke rigtigt i tvivl. Læreruddannelsen med dens gode vekselvirkning mellem praktik og teori, det høje faglige niveau og de livsbekræftende unger var noget, der tiltrak både mig og de 5.968 andre studenter, der søgte læreruddannelsen. Men selvom mine lektorer og medstuderende er topmotiverede, hjælper det ikke særlig meget, når vi kun har cirka 12 ugentlige undervisningstimer. Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder taget i betragtning er det ikke muligt at nå det hele på så lidt tid, og når politikerne, for jeg ved ikke hvilken gang, skærer ned på vores uddannelse, bliver vi nødt til at sætte dem stolen for døren. Derfor er jeg glad for, at Lærerstuderendes Landskreds sammen med resten af elev- og studenterbevægelsen råbte politikerne op 6. oktober. Ikke bare fik vi skabt fokus på vores forhold som lærerstuderende, vi fik også helt konkrete sejre, blandt andet at oppositionen vil sikre et loft over klassekvotienten, når den kommer til magten, og at den yderste højrefløj ikke vil stemme for nedskæringer. Lad os nu bare håbe, at politikerne holder, hvad de lover.