Kongressen i 2009 behandlede punktet »Fremtidens skole«, og Anders Bondo Christensen fremførte, at dette var kongressens vigtigste punkt.

Det er jeg uenig i. Det er vigtigt at drøfte offensive, visionære krav til folkeskolen, men at gøre det til kongressens vigtigste punkt er en forkert prioritering.

Det vigtigste punkt burde i beretningsdiskussionen være behandlingen af de alvorlige problemstillinger, lærere (og børnehaveklasseledere) konfronteres med hver dag.

Eksempelvis

- at man oplever et stigende arbejdspres med kravene om inklusion og rummelighed,

- at det psykiske arbejdsmiljø bliver stadig mere belastet, og et voksende antal førtidspensioneres eller går ned med stress

- at de økonomiske rammer, stat og kommuner lægger for arbejdet, bliver stadig strammere - (i Kolding risikerer endda op til ti procent af medlemmerne at blive afskediget),

- konsekvenserne af implementeringen af Overenskomst 08 i forhold til arbejdstid, løn.

Disse forhold burde have været kongressens vigtigste punkter.

Efter min opfattelse betyder DLF's strategi - med ensidig fokusering på at fortælle den gode historie om folkeskolen - at man både mediemæssigt og i praksis nedprioriterer de vigtige problemstillinger, medlemmerne står i til daglig. Dermed kan strategien være med til at skabe afstand mellem medlemmerne og foreningens øverste ledelse.

Jeg vil derfor opfordre formanden til at besøge en tilfældig gruppe af lærere og børnehaveklasseledere på en tilfældig skole i en tilfældig kommune og høre deres forventninger til, hvad der er den vigtigste opgave for DLF.

Er det folkeskolens aktuelle problemer, eller er det visionerne om fremtidens skole?

Jeg tror godt, jeg kender svaret

Svar

Du opstiller efter min mening en kunstigproblemstilling.

Når vi på kongressen diskuterer vores forslag til fremtidens skole, sker det ikke løsrevet fra virkeligheden i dagens skole. I kongresvedtagelsen indleder vi med at understrege, at en række grundlæggende forudsætninger som rammer, resurser og elevernes timetal skal være i orden, og mange af forslagene relaterer sig direkte til de alvorlige problemstillinger, som lærere og børnehaveklasseledere konfronteres med hver dag.

Vi foreslår, at der skal udarbejdes procedurer, der sikrer, at der kompetent tages hånd om elever med særlige undervisningsbehov. Vistiller krav om, at alle lærere, der underviser elever med behov for specialundervisning, har de nødvendige kvalifikationer. Vi foreslår, at alle sikres ret til efteruddannelse.

Vores arbejde med fremtidens skole er ikke i modstrid med at tage hånd omskolens problemer og lærernes udfordringer - tværtimod. Alle de fire eksempler, du giver, blev i øvrigt behandlet grundigt i den mundtlige beretning, der kan læses eller ses i sin helhed på dlf.org under Kongres 09.

Derfor er det også efter min meningforkert, når du skriver, at vi ensidigt fokuserer på at fortælle den gode historie om skolen. Jeg har på det seneste i medierne kommenteret kommunale besparelser i budget 2010, stigningen i antallet af førtidspensioneringer, elevernes alt for lave timetal, skolernes indeklima og undermineringen af specialskoler for børn og voksne. Men jeg forsøger samtidig at fortælle om denbetydningsfulde indsats, DLF's medlemmer yder hver eneste dag, og jeg glæder mig over, at medlemmerne selv giver udtryk for, at deres arbejde er betydningsfuldt, og at de er glade for deres arbejde. Jeg forsøger at skabe opmærksomhed omfolkeskolensvigtige rollei samfundet. Det tror jeg er afgørende for, at vi også kan skabe forståelse for, at vi skal have opbakning til skolen og til vores arbejde.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF