Debat

Folkeskolens rolle

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Igen og igen skuffes jeg af vores fagblad. Hvorfor i alverden er Folkeskolen ikke på banen for at kæmpe den fagpolitiske kamp? Bladet er fyldt med pædagogiske råd og andet væsentligt stof, men hvorfor mangler den politiske kant? - Lærerne er et forfulgt folkefærd, der er skyld i mange af livets problemer - i hvert fald hvis man læser den øvrige presse - og det er her, man synes, bladet burde være meget mere på banen, idet man jo også er en informationskilde, som bliver læst af de andre nyhedsmedier.

Et kort øjeblik blev jeg glad, da jeg i sidste uge læste i Politiken om lærernes svære arbejdsforhold, der gav en stor stigning i antallet af invalidepensioneringer - og hvor kilden var lærernes fagblad. Glæden forsvandt dog hurtigt, da jeg erfarede, at det ikke var Folkeskolen, men fagbladet »Frie Skoler« der var kilden.

Desværre er det derimod muligt for mig at finde en del artikler fra Folkeskolen, der bestemt ikke har tjent lærernes vel, men i stedet givet stof til andre mediers kampagner mod lærerne. Bedst husker jeg artiklen før sommerferien, hvor man fortalte, at lærere ikke vidste, hvad de gjorde, når de gav lektier for. Den artikel var kilde til en forsidehistorie i en gratisavis, hvilket senere gav stor omtale i Tv2 Lorry.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det kan ikke være meningen, at man skal betale til et fagblad, der ikke kæmper fagpolitisk for den medlemsgruppe, det repræsenterer. Hvornår ser man Folkeskolen gå aktivt ind i kampen, som især er foregået siden 2001, og hvor lærergerningen er under konstant pres? Det må da for pokker være det, man har et fagforeningsblad til?