I Folkeskolen nummer 22 har Knud-Erik Petersen et indlæg, hvori han for tredje gang efterlyser DLF's rolle for pensionisterne.

Jeg har på denne baggrund nedenstående spørgsmål og kommentarer:

Du har hver gang mere eller mindre givet udtryk for utilfredshed med udmeldelsen af Statspensionisternes Centralforening (SC). Du har øjensynlig en viden eller tro på, at SC har haft indflydelse på vores pension. Gid det var så vel.

Men jeg er nødt til at spørge dig: Hvilke resultater har SC opnået i forbindelse med vores pension?

Et enigt årsmøde kunne ikke finde nogen.

Derimod kunne deltagerne se en mulighed i at styrke DLF og dermed Lærernes Centralorganisation (LC) til fremover at tale vores sag. Det er nemlig DLF, der er forhandlingsberettiget, og LC, der er aftaleberettiget. SC er hverken forhandlings- eller aftaleberettiget.

Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi står sammen og bakker op om foreningen. Det gøres ved at have et stærkt hovedstyrelsesmedlem og ti kompetente kongresdelegerede.

Der skal snart vælges nye delegerede til kongressen for pensionisterne. Om der bliver fredsvalg eller kampvalg, vides selvfølgelig ikke på nuværende tidspunkt, da indkaldelse af kandidater ikke er påbegyndt.

Selv om man er gået på pension og ikke deltager i det aktive lærerliv, behøver man ikke at være passiv.

Min opfordring til dig lyder derfor:

Deltag i de møder, din kreds indkalder til. Giv din mening til kende der. Klæd dine repræsentanter i det forpligtende samarbejde på, så hun/han kan være med til at fremdrage nogle af dine synspunkter i dette forum. Klæd årsmøderepræsentanterne på. Klæd de kongresdelegerede på.

Husk: Foreningen er ikke stærkere, end medlemmerne gør den til.