Debat
Fastholde de studerende
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Svar til Rikke Wain i Folkeskolen nummer 22: Overenskomsten for lærere angiver, at ancienniteten til optjening af kvalifikationsløntrin sker på baggrund af den afsluttede læreruddannelse. Kreds 16 og Høje-Taastrup Kommune har for flere år siden indgået en lokalaftale, der giver lærerstuderende ret til at få deres anciennitet som studerende ansat i Høje-Taastrup Kommune medregnet i lønancienniteten. Begrundelsen for denne aftale var, at vi ønskede at fastholde de studerende, når de blev uddannet, da vi erfarede, at de efter endt uddannelse havde en tendens til at flytte.
Denne aftale er ikke gældende for lærere, der har optjent erfaring fra andre kommuner som studerende, og Rikkes mand kunne derfor ikke komme ind under denne aftale. Kreds 16 har forsøgt at forhandle med Høje-Taastrup Kommune i den konkrete sag, men det er ikke lykkedes at indgå en aftale.