Selvfølgelig skal alle elever i den danske folkeskole have netop den undervisning, der gør, at alle kommer videre i deres udvikling. Alle skal have mulighed for at få den rette undervisning, og selvfølgelig skal alle have mulighed for at være en del af fællesskabet i uddannelsesforløbet.

Selvfølgelig skal der være plads til alle. Men sådan ser virkeligheden desværre ikke ud efter indførelsen af begrebet den rummelige folkeskole. I dag står lærerne med en opgave, der ikke let lader sig løse, og som ofte lader lærerne står tilbage med en følelse af, at begrebet rummelighed skaber tabere. For når alle skal rummes, står skolen pludselig med en gruppe elever, der har krav på rammer og undervisning, som skolen ikke er i stand til at give dem.

Så lad os droppe al diskussion om rummelighed, som ideelt set er et godt og positivt begreb, men som reelt set dækker over økonomiske nedskæringer. I rummelighedens gode navn er der gået megen god undervisningstid tabt.

Lad os i stedet fokusere på, hvordan vi får skabt muligheder for, at hver enkelt elev får den rette undervisning. Hvad skal der til? Det har vi nogle gode eksempler og bud på:

- Bedre muligheder for holddannelse - altså at læreren underviser en mindre gruppe elever.

- Flere lektioner med to lærere.

- Tidssvarende undervisningsmaterialer.

- Nyindretning af skolerne.

- Flere tilbud til elever, der ikke kan profitere af at være i klassen.

- Værksteder med muligheder for kreative udfoldelser.

- Rum til stille og selvstændig fordybelse.

- Lærere, der får den rette efteruddannelse.

Selvfølgelig skal der være plads til alle. Den opgave skal tages alvorligt - ikke bare af den enkelte skole, men også af hver enkelt kommune.