Kære Anders Bondo Christensen:

Vi er tre tidligere lærere på Strandgårdskolen i Ishøj. Vi undrer os over, at DLF ved at være med til at kåre skolen til Månedens Skole blåstempler en meget speciel ledelsesstil og et noget ubehageligt syn på betingelser for forandringsprocesser.

I forbindelse med kåringen medvirker skolelederen i en artikel i Politiken om de forandringer, som hun har gennemført siden 2004. Det hedder blandt andet:

- »Skolelederen har sammen med sit ledelsesteam sprængt den gamle organisering af skolen i luften for at udrydde negative vibrationer og 'vi plejer'«.

- »Lærerne havde ingen forventninger til eleverne. De sad faktisk på lærerværelset og bekræftede hinanden i, at alting havde været meget bedre, hvis de havde haft nogle andre elever«.

- »Der havde været to ledere før mig, der begge havde givet op«.

- »Nogle er fyret, et par er forflyttet, og en del har selv søgt andet arbejde. Det har givet mulighed for at ansætte nye lærere, der brænder for forandringsarbejdet og specifikt gerne vil arbejde med tosprogede børn og sproglig udvikling«.

Vi forstår ikke, at DLF kårer et projekt, hvor lederen så kraftigt tramper på sine tidligere medarbejdere. Vi har været ansat på skolen i henholdsvis 30, 27 og fem år. Det havde vi ikke valgt, hvis vi ikke »specifikt gerne ville arbejde med tosprogede«. Vi har aldrig ønsket os andre elever, men tværtimod arbejdet uhyre engageret og blandt andet taget initiativ til udviklingsarbejder, der skulle kvalificere undervisningen af tosprogede. Vi undrer os også over for påstanden om, at to ledere skulle have givet op.

Hvordan kan DLF stå inde for et projekt, hvor ledelsen efter eget udsagn anvender sprængstof, fyringer, forflyttelser og »spil med eller forsvind« og i den grad tramper på alle, som ikke kan gå i takt med lederen?

Hvordan foregår researchen inden en udnævnelse? Har der været rettet henvendelse til den lokale kreds? Eller betaler vi bare til en fagforening, som står bag dette ledelsessyn?

Hvis det sidste er tilfældet, bliver DLF fremover en forening for de få, der synes, det er rart at betale til en forening for derefter at få tæsk af selv samme forening.

Svar

Målet med Månedens Skole var at skabe opmærksomhed om den store indsats, lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere på folkeskoler overalt i landet yder - ikke på særlige »elite«-skoler, men på ganske almindelige folkeskoler. Jeg skal derfor stærkt beklage, hvis nogen har oplevet, at de gennem udpegningen har fået »tæsk«. Det var bestemt ikke meningen.

I indstillingen til Månedens Skole skal tillidsrepræsentanten, skolelederen og skolebestyrelsesformanden alle påtegne indstillingen. Denne procedure er valgt for at sikre, at der er bred opbakning til indstillingen.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF