Debat

At være lærer i Ballerup

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen bragte i nummer 21 et indlæg fra formanden for skole- og uddannelsesudvalget i Ballerup, Michael Krautwald-Rasmussen, om situationen som lærer i Ballerup den kommende tid.

Han skriver, at »det er klart, at der vil blive skruet ned for blusset«, når der skal spares 28 millioner kroner.

Dette anfægter jeg ikke. Jeg kan bare konstatere, at Ballerup Kommune har valgt

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

. at løbe fra løftet om, at besparelserne skal gennemføres ved at fjerne arbejdsopgaver

. at hovedparten af besparelserne på skoleområdet skal være skjulte besparelser, som forventes udført alligevel

. at alle de foreslåede besparelser sker på menige medarbejdere, hvorimod de ledende medarbejdere går fri

. at besparelsen skal ske på kerneopgaverne i skolen og ikke i rækken af kommunale prestigeprojekter.

Han skriver, at det er klart, at lærerne skal bidrage til løsning af de økonomiske problemer. Ballerup Lærerforening har fremlagt en række forslag til besparelser for eksempel af ledelsesopgaven, reduktion af overtid, konkrete besparelser på kommunale prestigeprojekter, som kommunen har afvist.

Endvidere kan vi konstatere, at kommunen ud over forhøjelsen af lærernes undervisningstid også har besluttet en reduktion i efteruddannelsen af lærere på 25 procent samt besparelser på en række andre områder. Dette undlader skoleformanden at nævne.

Jeg opfordrer ikke nyuddannede lærere til at boykotte Ballerup. Dette kunne man få som indtryk ved at læse den overskrift, Folkeskolen havde valgt på mit læserbrev i nummer 20. Jeg vil blot opfordre ansøgere til stillinger i Ballerup til grundigt at spørge til arbejdsvilkårene i ansættelsessamtalen, så man ikke »køber katten i sækken«.

Svar

Overskriften til John Jensens indlæg i Folkeskolen nummer 20 kan give anledning til misforståelser, hvilket vi beklager. Overskriften står alene for redaktionens regning.

Redaktionen