Torben Thomsen rejser i Folkeskolen nummer 22 et vigtigt spørgsmål, nemlig om sammenhængen mellem pædagogisk videnskabelighed på den ene side og politiske og ideologiske værdier på den anden. Han mistænker min relancering af den amerikanske pædagog Benjamin Blooms begreb om 'mastery learning' for at være mere inspireret af det sidste end af det første.

Det vil jeg ikke benægte. Jeg har politisk-ideologiske grunde til at interessere mig for, hvordan vi kan udvikle en skole, der ikke producerer tabere. Jeg har imidlertid videnskabelige grunde til at tro, at Blooms principper vil være velegnede midler. Deres gyldighed må dog naturligvis afprøves i den danske pædagogiske virkeligheds verden.

Jeg tror som Thomsen, at det politisk-ideologiske ofte blander sig med det pædagogisk-videnskabelige. Jeg tror for eksempel, at der er politisk-ideologiske årsager til, at Blooms ideer endnu ikke har fået den opmærksomhed i Danmark, som de fortjener.

Bloom argumenterer nemlig for, at en lighedsorienteret pædagogik og uddannelsespolitik kræver en målrettet og velstruktureret undervisning med et klart defineret fagligt indhold.

Den danske pædagogiske og uddannelsespolitiske debat har lidt under en alt for skarp opdeling i en progressiv venstrefløj, der er tilhænger af lighed, og en konservativ højrefløj, der er tilhænger af en målrettet, fagligt ambitiøs undervisning.

Det er måske mit radikale politiske ståsted, der gør det nærliggende for mig at søge at kombinere det bedste fra begge disse fløje. Hermed er Thomsens ønske om at kende de politiske præmisser bag mit indlæg opfyldt!

Per Fibæk Laursen

Københavns Universitet