Folkeskolens leder:
Jensens hurtigbus
Underrubrik
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Problem: Busejeren har vedtaget en køreplan, som chaufførerne ikke kan overholde.
Løsningsforslag et: Tryk speederen i bund og glem hastighedsgrænserne.
Løsningsforslag to: Spring over nogle af stoppestederne.
På sidste uges store stemmedag vedtog Folketinget 50 love. Én af dem handler om Ole Vig Jensens nye læreruddannelse. Så nu fortæller paragrafferne, at den studerende skal vælge enten dansk eller matematik som et af fire linjefag. Men i den betænkning, ordførerne strikkede sammen mellem anden og tredje behandling, har de tilføjet, at studerende alligevel kan vælge begge de store liniefag, hvis de er 'indstillet på at yde den nødvendige ekstraindsats inden for den normerede studietid'.
Selv om uddannelsen fylder 4,15 årsværk, skal den altså gennemføres på fire år. Eller med andre ord: Den studerende skal klare ugens arbejde på 37 timer, selv om loven viser, at der er fag og kurser til 42,5 timer.
Venstres ordfører forklarer, at de studerende bare kan sætte hastigheden op. De kan sagtens yde mere, end de gør i dag. Og Socialdemokratiet vil have dem til at køre forbi stoppestederne. Der er ikke mødepligt, siger partiets ordfører. De studerende kan nøjes med at følge den undervisning, de har lyst og overskud til, siger ordføreren til Folkeskolen.
Loven er vedtaget for at opnå 'større kvalitet' og et 'højere fagligt niveau', derfor er der indført mødepligt til langt mere end under den gamle lov!
Det er ikke sikker kørsel, busejer Jensen tilbyder. Og ruten er usikker. Men det går stærkt. -th
Læs side 10