I gamle dage - før lov 409 - var lærere de mest trofaste medarbejdere. Når en lærer først havde fået job på en skole som nyuddannet, lagde hun alle kræfter i at få klassen, skolen og samarbejdet med kollegerne til at fungere bedst muligt. 25-års jubilæer var hverdagskost. En skole var en verden i sig selv, og ofte blev man der hele arbejdslivet.

Lærerne flytter efter bedre arbejdsvilkår

Det er ved at ændre sig radikalt.

Antallet af lærere, som har kigget sig omkring og fundet job i en anden kommune, er mere end fordoblet siden 2012. Lærerne flytter efter tid, efter bedre ledelse, efter bedre vilkår i det hele taget. Og selv om tallene fortsat er i den lave ende i forhold til resten af arbejdsmarkedet, er lærernes kultur under forandring.

I gamle dage skiftede man som regel job i sommerferien. Nu ses lærerskift i løbet af året, efterhånden som virkeligheden begynder at presse med mangel på tid til forberedelse og/eller mangel på tid til at hente egne børn.

Kulturændringen er kommet for at blive, mener professor Per Fibæk Laursen. Han mener ikke, at det er så mærkeligt, at lærerne begynder at shoppe rundt for at finde de bedste vilkår. Lærerne er gjort til lønarbejdere.

Mangler vi nu ikke bare en rangliste, som kan fortælle lærerne, hvilken kommune der ligger i toppen? Ligesom ministeriet offentliggør oplysninger, for at forældrene kan søge den optimale skole til deres børn. Så er markedstænkningen slået helt igennem i folkeskolen.

Lærerskift midt i året, vikarer og problemer med at finde uddannede lærere - det fører alt sammen til en dårligere folkeskole.

Men for den enkelte lærer er der ikke andre muligheder end at lede efter noget bedre, hvis det ikke ved fælles indsats lykkes at forbedre vilkårene i den kommune, hvor hun eller han er ansat. Vilkårene har altid været uens, men i øjeblikket skiller kommunerne sig mere og mere ud fra hinanden. Og med lærermangel er mulighederne for at finde et nyt job optimale.

Så udviklingen vil fortsætte. For lærerne vil naturligvis blive ved med at lede efter kommuner, hvor de kan gøre et godt stykke arbejde. Og efterhånden som vilkårene bliver mere og mere forskellige, vil lærerne flokkes om de »gode« kommuner, hvis de kan.

Godt for de gode kommuner. Og godt for dem, der bor der.

Men for den fælles folkeskole kan det blive en katastrofe.

Ministeren mener som sædvanligt, at der er tale om startvanskeligheder. Åh, hvor må man håbe, hun får ret.