Udgifterne til specialundervisningen er stor. Derfor skal børn med særlige behov ikke undervises i specialiserede tilbud, men inkluderes i normale undervisningsmiljøer blandt børn, som ikke har særlige behov. Denne bevægelse har medført mange grå hår hos lærere, som ikke har hverken de fornødne resurser eller kompetencer til at inkludere børn med særlige behov blandt børn med mere kendte behov.

Samtidig angribes specialskoler/takstfinansierede tilbud for at være for dyre. Dette synspunkt kræver en tilbundsgående undersøgelse, da mange kommuner ikke bruger takstmidlerne på udgifter, som relaterer til specialskolen. I kommuner i hovedstadsområdet er der behov for en transparent regnskabspraksis, så de dele af takstmidlerne, som ikke indgår i skolernes budgetter (overheadmidler), sikres at blive brugt i overensstemmelse med gældende regler.

Overheadmidler ligger i anstændige kommuner på omkring syv procent af takstbeløbet - og i kommuner, som laver forretning i feltet, på mere end 30 procent. At lave forretning på dette felt er ikke lovligt for en kommune.

Der er politisk fokus på at gøre mennesker med særlige behov til en af hovedårsagerne til kommunernes dårlige økonomi. Samtidig bruges takstmidler til andre formål i den kommunale økonomi. Dette synspunkt verserer i velfærdsdanmark på specialinstitutioner, som leverer velfærd til mennesker med handicap og særlige behov. Lad os få en saglig og uafhængig vurdering af, om der er hold i disse påstande om politisk dobbeltmoral.

Var det et fokusområde, kandidater til DLF's hovedstyrelse kunne lægge billet ind på?