Jeg havde ikke forestillet mig, at interviewet »Sats på bredden« i Folkeskolen nummer 18 kunne læses, som Vagn Madsen gør i Folkeskolen nummer 21. Her bliver jeg skudt i skoene, at jeg »advarer mod at løfte de dygtige« og mener, at »Danmarks styrke er en veludviklet middelmådighed«. Sludder og vrøvl. Jeg bruger ikke ordet »bredde« om middelmådighed, jeg bruger det om det store flertal af den danske befolkning. Det, jeg forholder mig til, er følgende: Er det en samfundsmæssig fordel at satse de fleste resurser på at give én minoritet af befolkningen et uddannelsesmæssigt løft? Ud fra devisen at elite skaber bredde. Eller er det en samfundsmæssig fordel at satse de fleste resurser på at give majoriteten et uddannelsesmæssigt løft? Hvilket selvfølgelig ikke betyder, at de dygtigste ikke skal have muligheder for at udvikle deres talenter. Jeg mener, det er en fordel for Danmark, at uddannelseskløften minimeres. Ikke ved at holde eliten nede, men ved at løfte bredden op. Mener Vagn Madsen, at det vil være en fordel for Danmark, at uddannelseskløften maksimeres? I Danmark - og i videre forstand Skandinavien - har vi en lang tradition for at give så stor en del af befolkningen som muligt et uddannelsesmæssigt løft. Det mener jeg fortsat er en efterfølgelsesværdig strategi.