Anmeldelse
Ny som lærer
Ny som lærer
"Du er vigtig!" Overskriften til første kapitel er ikke til at tage fejl af. Det handler om selvrespekt, at turde sætte grænser, at mærke efter. En genvej til at minimere praksischok, når status er: "Ny som lærer".
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er seks år siden, titlen tilfaldt undertegnede. Det er ikke mange sving ned ad "memory lane", og oplevelsen står frisk i hukommelsen: De første kejtede skridt ud over rampen og tasken fyldt med formel viden. Ny som lærer, nye elever, nye forældre, nye kolleger og et ubetydeligt kendskab til skolens praktiske liv. Ville den omtalte bog mon have gjort den dag - og de følgende - lettere? Eller mindre overvældende?
Det er de spørgsmål, jeg som anmelder og mere erfaren skolelærer nu skal forsøge at besvare. Og ja. Min absolutte anbefaling er hermed givet videre. Bogen er nær ved at være pligtlæsning. Om ikke andet så som en tydelig understregning af det ansvar og de forpligtigelser, vi som undervisere i den danske (norske) folkeskole er underlagt. Som det skrives et sted: "Samfunnet betaler deg for en tjeneste, og du kan ikke levere en helt annen etter eget forgodtbefinnende". Sådan!
Belært af praksis sidder jeg og nikker anerkendende til de tre forfattere, Astrid, Barbro og Marits tanker om emnet. De tager mig i hånden og guider mig stringent rundt i lærerlivets ABC. Og de gør det i et passende tempo. De følger mine spørgsmål til dørs, tillader sig at mene noget og tilskynder til handling. Sidstnævnte anskueliggjort i følgende citat: "Barn og ungdom har krav på lærere som liker å være sammen med dem!" Se det er en pointe, som det ikke kun tilkommer nye lærere at reflektere over.
Når jeg ser tilbage på min egen debut, tænker jeg bogen essentiel for mine nye kolleger. Faktum er, at den nyuddannede møder os velmenende kolleger, der stiller sig til rådighed, men som sjældent har tiden - eller overskuddet - til at yde den vigtige støtte. Det har Astrid, Barbro og Margit, og de er ikke nærige med at give. Måske for meget? I hvert fald studser jeg lidt over afsnittet om påklædning og overvejer, om bogen har en lidt for konservativ idé om at fastholde lærerens autoritet.
Bogens umiddelbare målgruppe er "den nye", og oplægget er at videregive brugbart materiale til at overleve virkeligheden på den anden side af seminariets beskyttende lokaler. Sproget er norsk, men både letlæseligt, letfatteligt og skrevet i en positiv og entusiastisk tone.
Det er en meget ærlig bog, hvis styrke ligger i, at indholdet er baseret på andres erfaringer frem for at være teoretisk funderet. Derfor finder man heller ikke en eneste kildehenvisning, men rigtige historier om rigtige mennesker.
De tre forfattere bidrager til at gøre livet lettere for dig, der står og er ny som lærer, men de stiller også skarpt på en ubalance mellem studieliv og arbejdsliv.