Folkeskolens leder:

Tv-succes – skolesucces

Reality-skole.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At Tv2's store satsning på skolen har fordele, kan der ikke være tvivl om. Otte reality-udsendelser fra Gauerslund Skole vil gavne Tv2 - og også skolens elever og lærere. Seriens såkaldte ekspert i læringsstile, chefkonsulent Svend Erik Schmidt, har sikkert også skudt mere end papegøjen. Den eksponering, som udsendelserne giver af det tilsyneladende mirakelmiddel, læringsstile, skaffer nok også mange kunder til hans såkaldte SIS Akademi, som markedsfører sig med »fokus på læring, innovation og evaluering«. Det er godt gået af et firma, der egentlig sælger skolemøbler.

Det er glædeligt, at Tv2 har valgt at kaste så mange research- og optagetimer efter et skoleudviklingsforløb. Det må andre medier gerne tage ved lære af. Og det er godt, at Gauerslund Skole har valgt at investere energi, tid og kræfter i projektet. For uanset hvor ubehageligt enkeltlærere og -elever måske kan opleve det at blive udstillet på tv, kan det vise seerne lidt om, hvor besværlig, udfordrende og spændende skolehverdagen er. Det afgørende bliver selvfølgelig, hvad der sker, når tv-projektørerne slukkes. Men det kan vanskeligt undgå at blive en succes, når alle løfter på én gang.

Dermed peges der nemlig også på andre skolers mulighed for succes. Eller muligheder - i flertal. For forklaringen på succesen for Gauerslund er ikke de opreklamerede læringsstile. Ligesom fremgang på andre skoler ikke skyldes den anden hotte skoleslagvare, LP-modellen. I hvert fald ikke stil eller LP alene. Forklaringen er såmænd meget mere enkel. Men det gør bestemt ikke arbejdet og resultaterne ringere. Succeserne skyldes først og fremmest, at alle løfter i flok. At der er en ledelse, der inspirerer, bakker op og holder fast. Og det kræver, at alle taler samme sprog og bruger samme analyseramme. Der er rigtig meget, der kan lykkes, når man bruger de samme begreber, yder en samlet indsats og står på et solidt fagligt fundament.

Så kan søgerammen fint for eksempel være læringsstile, som har kvaliteter ved at sætte fokus på den enkelte elev, men som langtfra er et pædagogisk columbusæg. Og så kan en LP-models pædagogiske banaliteter for en tid også have værdi, fordi den kræver, at et skolevæsens aktører arbejder struktureret sammen. Men uden dygtige, engagerede lærere og ledere kan succesen ikke gøres langtidsholdbar.

-th

»Det er en ny og positiv oplevelse, at et udviklingsprojekt involverer hele skolen på én gang. Det kan absolut anbefales. Det betyder, at vi kan idéudvikle og sparre på en helt anden måde, end hvis det bare var en lille gruppe, der havde været på kursus«, Hanne Markussen, lærer på Gauerslund Skole