Debat
Det handler om realløn
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
DLF, som i øvrigt agerer fremragende på landspolitisk plan i disse Bertel-tider, vil om ikke så længe spørge mig, hvad jeg mener om at afsætte en del af lønkronerne til efter- og videreuddannelse.
Det kan jeg svare på allerede nu:
Så længe vi agerer i et system, hvor kagen er aftalt på forhånd, og det udelukkende handler om at fordele kagen til DLF's og KL's tilfredshed, er det absurd at ville afsætte lønkroner til bedre uddannelse. Det handler om løn, købekraft, sikring og forhøjelse af reallønnen, intet andet.
Hvis vi på et tidspunkt bliver så stærke, at vi vælger at agere uden på forhånd aftalte rammer, ja så er det en anden sag. Så kunne et overenskomstresultat godt indeholde en pulje lønkroner til fordeling som hjælp til betaling af efter- og videreuddannelse, selvfølgelig møntet på den enkelte lærer og helt uafhængigt af ansættelsessted.