Hvor dybt kan man synke i pædagogisk magtfuldkommenhed? Vi har endnu det værste tilbage. Nu er professor i specialpædagogik Niels Egelund i færd med at udarbejde en test, der skal måle elevers personlige udvikling. Testen skal ifølge folkeskolen.dk være færdig efter sommerferien.

Endnu en gang ser man, hvorledes magtens folk forsøger at spænde undervisning og opdragelse ind mellem målformulering og evaluering. Nu gælder det altså om at styre og kontrollere den personlige udvikling. Når testen er udarbejdet, kan man se, hvad et menneske er, og således have en målestok og et sammenligningsgrundlag, hvorefter skolen har sig at rette.

Lov om folkeskolen har et formål, der i stykke 1 skriver, at skolen skal bidrage til den personlige udvikling ved at give eleverne viden i bred forstand. Vi skal give den viden fra os, som gør det muligt for næste generation at forholde sig til verden. Vi skal undervise med det perspektiv, at eleverne får mulighed for at påtage sig et ansvar. Det er begrebet ansvar, der er nøglen til menneskets identitet, men det ansvar kan ikke foreskrives, om end man kan tilskynde til det pædagogisk.

Den personlige udvikling og ansvaret unddrager sig nærmere bestemmelse, fordi vi mennesker forbeholder os ret til selv at have en mening om, hvad et menneske er eller bør være, og hvordan vi som mennesker skal forholde os til tilværelsens problemer.

I Egelunds horisont indgår ikke den filosofiske besindelse på, hvad et menneske er, men den, der vil definere et menneske, kommer i modstrid med formålets stykke 2, hvor det centrale begreb er, at eleven bør opnå »tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle«. Det er en udvidelse af begrebet om personlig udvikling, og personligheden kan ikke vurderes med en test.

Den, der vil styre og kontrollere en elevs personlige udvikling, gør sig skyldig i et overgreb på elevens frie og ansvarlige personlighed. Det kan ikke understreges ofte nok. I maj 2003 fik Dansk Folkeparti tilslutning fra De Konservative og Venstre til et ønske om en test af, hvorledes danske og kristelige værdier bliver tilgodeset i skolen. Skulle noget sådant ske, vil forholdet mellem lærer og elev kunne karakteriseres som et forhold mellem (lærerens) moralisme og (elevens) hykleri. Så er det vist på tide endnu en gang at minde om begreberne i formålets stykke 3: Åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Forkortet af redaktionen