Billedkunstfaget er godt på vej til at blive et ikke-fag, jordet af læseplaner i dansk og matematik. Ofte ses faget blot integreret i et af skolens øvrige fag, dansk for eksempel. Eller som redskabsfag, for eksempel i scenografiarbejdet ved et teaterstykke. Eller som udsmykningsfag ved et større tværgående tema og ved højtiderne.

Det er også godt, men ikke godt nok! Billedkunst er et selvstændigt fag, hvor børnene skal lære nogle meget vigtige kompetencer:

De konkrete håndværksmæssige færdigheder såsom diverse tegne- og maleteknikker, farvelære, modellering, udhugning og konstruering.

Visuel og æstetisk opmærksomhed: At lære at læse og forstå billeder. At se sine omgivelser og at ønske at påvirke disse i positiv retning. At forstå den kultur, de er en del af.

Endvidere skal alle børn udvikle deres eget personlige billedudtryk som en parallel til eksempelvis den verbalt sproglige udtryksform. Hvis ikke, bliver det nogle rene billedanalfabeter, der kommer til at befolke vores land om nogle år. Der er ikke noget mere ydmygende for en voksen end at blive bedt om at tegne et menneske, og så tegner man et menneske, som da man var seks år, for det var der, ens udvikling stoppede, fordi man holdt op med at tegne, da man var seks år.

Egenskaber som fantasi, kreativitet, fordybelse, indre billeddannelse er alt sammen noget, der kan og bør arbejdes målrettet med i faget billedkunst. Der skal rettes et fokus på processen, for det er her, al den eftertragtede læring finder sted.

Så billedkunstkollega: »Frem i skoen«. Ord på praksis. Vi ved alle, hvad der er godt, men det er vigtigt at fortælle kollegerne, forældrene og politikerne, hvad børnene lærer under processen, og hvad det er godt for! Og så lad dog være med at acceptere, at faget spises af med at blive integreret i og brugt som støttefag til de åh så vigtige andre fag.