I Folkeskolens leder i nummer 21 angribes de politikere, der har talt for, at Hizb ut-Tahrir bør søges forbudt.

Bladet beskylder os, der er stærkt bekymrede ved Hizb ut-Tahrirs antidemokratiske og aggressive missionsvirksomhed, for at »føre sig frem med forslag til kreativ omgåelse af grundloven«. Det er fuldstændig forkert. Vi ønsker tværtimod grundloven anvendt, ikke omgået. Grundlovens paragraf 78 beskriver netop, hvad det demokratiske fællesskab kan gøre for at beskytte sig mod kræfter, der vil dets opløsning eller undergravning for eksempel ved vold, kriminalitet eller afskaffelse af demokratiet.

Det hævdes ofte, at et forbud ikke løser de problemer, sådanne organisationer er udtryk for. De problemer skal løses ad anden vej, og de bestræbelser skal naturligvis have al mulig støtte. Men så længe sådanne foreninger accepteres og ikke søges opløst, anser de sig selv for fuldt lovlige og legitime. Og hvad værre er: De bruger det i deres propaganda. Det hjælper ikke noget, at vi siger, vi skal bekæmpe utiltalende synspunkter med oplysning og debat, for den debat trænger ikke ind i missionslokalet. Over for ubefæstede sjæle kan man så hævde, at organisationen er blåstemplet og accepteret i det danske samfund.

Foreningsfriheden er grundlovsfæstet, men den er ikke total. Det er både tilladt og ønskeligt at sætte grænser, men de seneste års fortolkninger af grundlovens paragraf 78 har gjort det næsten umuligt at anvende denne bestemmelse. Det var ikke grundlovsfædrenes mening, at alt skulle være tilladt. Men sådan er det blevet. Desværre.