12 år gammel, og så skal du forholde dig til, hvem du er, og hvad andre tænker om dig. Eller det skal du faktisk allerede, når du er fire år og skal igennem kompetencehjulet, eller hvad man nu benytter af måleredskab.

Vi roder rundt inde i vores børns hoveder hele tiden. De skal mærke efter, de skal sætte ord på deres følelser, de skal fortælle, hvad de er gode til, og hvad de skal blive bedre til.

Det slog mig virkelig, da jeg så TV 2-programmet "Smertensbørn", at vi hele tiden beder dem om at vende snuden indad. Og ikke som en selvoptagethed eller egoisme, men derimod som en måling af sig selv op mod idealet. Der er en forestilling om, hvad et barn er og bør være, som er virkelig ambitiøs.

Vi har en stadig mere snæver norm for, hvad der er normalt og rigtigt. Og den er beskrevet helt konkret i diverse måleinstrumenter, for eksempel i de nationale test, i trivselsmålingen, i sprogprøven i børnehaven, i sundhedsplejerskernes materialer. Og lidt mere løst i bøger til forældre, i materialer fra Skole og Forældre.

Meget af det, vi gør med og omkring børn, er instrumentaliseret i forhold til et eller andet, de skal udvikle. Vi læser højt, for at de skal blive gode læsere, vi er på legeplads, for at de skal træne deres motorik, vi sender dem til holdsport eller spejder, for at de skal træne socialisering. Og i skolen er alt indholdet bundet op på en kompetence, de skal opnå.

Børnenes reaktioner minder mig lidt om de videoer, vi ser af vilde dyr i små bure, som går rundt i ring og bider sig selv i stykker. De får ikke plads nok, de bliver overbegloet, deres naturlige instinkter bliver undertrykt, og de bliver stressede og syge.

Jeg faldt over begrebet "verdensvendt" den anden dag. Det kan noget i forhold til den indadvendthed, jeg har beskrevet ovenfor. Lad os overveje, om ikke vi kan øve os i at vende vores børn mod verden i stedet for (og nu endelig ikke noget med, at de skal redde klimaet eller forholde sig til verdensmålene).

Vi kan for eksempel starte med at læse om verdens syv vidundere sammen med vores børn og droppe artikler a la "Syv råd til at styrke dit barns læring i skolen". I skolen kan vi træne børnene i at fortabe sig i fagenes indhold og fjerne fokus fra, hvilke kompetencer et givent indhold vil kunne give Benny Peter på sigt.

"Har du talt med dit barn i dag?" stod der alle mulige steder, da jeg var barn. I dag burde vi måske spørge: "Har du lavet noget unyttigt med dit barn i dag?"

(Forkortet af redaktionen. Læs det oprindelige blogindlæg her)