Det lyser op i decembermørket, når man læser om universitetsskolen inde i bladet. Mens anbefalingerne til en ny læreruddannelse fra folkeskolens parter er lukket ud i offentligheden, og fokus især er på praktik, har UC Syd i al stilfærdighed opfundet sin egen frugtbare version af samarbejde mellem forskere, studerende og lærere i skolen.

På trods af navnet er det et meget konkret og praktisk samarbejde. På universitetsskolen er de studerende tilknyttet en skole sammen med nogle af forskerne. De lærer at stille spørgsmål og undersøge sammenhænge side om side med forskere og lærere. Og de får mulighed for at afprøve løsninger på skolen hele vejen gennem uddannelsen.

Det er der mange gevinster ved. De medvirkende skoler får et frisk pust fra forskere og studerende. De lærerstuderende lærer at arbejde undersøgende, og de oplever skolehverdagen, så de ikke planlægger undervisning ud fra en teoretisk virkelighed med 20 søde og opmærksomme elever. Og lærerne på skolen får flere øjne på deres praksis.

Samarbejdet har leveret inspiration til begrebet uddannelsesskoler, som er en del af udspillet til en ny læreruddannelse.

Hvis man tror, at de studerende ikke kan bidrage med ret meget, så læs med på Lærerprofession.dk. Det er et projekt, som nu i ti år har præmieret de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelserne og de bedste pædagogoiske diplomprojekter. Der er et væld af gode ideer og tanker at hente, alt sammen funderet i praksis. Tjek det ud på Lærerprofession.dk og i dette blad.

Når det gælder læreruddannelsen, så lad os presse på, for at politikerne denne gang lytter til lærere, skoleledere og studerende, som står midt i det hele, så uddannelsen ikke behøver at blive ændret igen om tre år.

Det koster penge, ja. Professionshøjskolerne har skudt på 200 millioner kroner. Men det er også dyrt, at der mangler uddannede lærere i den danske folkeskole, fordi for få søger, og for mange falder fra. Så husk det, politikere, inden I sætter punktum i finansloven.