Hvordan når forskningsresultater omkring for eksempel digital dannelse egentlig ud til lærerne i skolen? Denne tanke opstod i mit hoved forleden!

Politikerne har diskuteret emnet i årevis, og en undersøgelse fra Rambøll viser, at den evidensbaserede forskning ikke kommer ud til lærerne. Undervisningsministeriet har så, kan man læse på folkeskolen.dk, bedt Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning om at finde ud af, hvordan evidensbaseret forskning kan komme ud til lærerne, og der har været afholdt en stor international konference i København om emnet.

Måske var det nemmere og sandsynligvis mere udbytterigt, hvis lærere og forskere kunne tale direkte sammen. Jeg var så heldig at få lov til at tage med på en spændende konference 10. november i Odense, »Digital dannelse - didaktik og data«, afholdt af læremiddel.dk. Der var et superspændende og relevant program, og det var fagligt kompetente oplægsholdere og forskere. Alle oplæg handlede om, hvordan børn lærer bedst, og alle forskningsprojekter tog udgangspunkt i virkelige børn og var baseret på data indsamlet i klasseværelset.

Men der var stort set ingen lærere til stede. Ud af cirka 175 deltagere var cirka 12 lærere. Resten var universitetsfolk, konsulenter, studerende, skoleledere og andre uden direkte tilknytning til undervisning.

Så hvordan skal al den fantastiske viden nå frem til lærerne, når den først skal filtreres gennem et tykt lag af ikkelærere? Hvis nu lærerne kom på konferencer og seminarer sammen med disse forskere, ville den evidensbaserede viden vandre direkte fra forskere til lærere. Ja, det vil kræve vikardækning på skolerne. Men jeg tror, man kan købe en del vikartimer for Rambøll-undersøgelser og internationale seminarer.