Her vil jeg kort give et indblik i en metode, som kan være en løsning på den sociale udfordring, når det drejer sig om mobning. Jeg har afprøvet denne metode, som jeg lige nu også arbejder med på Fredensborg Skole.

I tv hørte jeg dette fra vores undervisningsminister Ellen Trane Nørby:

»Skolerne skal betale en bøde, hvis de ikke gør noget ved mobning«.

Derfor måtte jeg skrive dette indlæg.

Jeg kan godt forstå, at ministeren er træt af at skulle bruge tid på mobning. Men bøder? Nej. Denne udvikling afstedkommer mange spørgsmål:

Hvor er forældrene henne?

Hvorfor skal skolen have skylden for næsten alt?

Har vi ikke snakket nok om mobning?

Hvorfor ikke gøre noget ved det nu og på en ny måde?

Mobningens struktur

Mobning er kun et symptom på noget, der er helt galt!

Du mobber ikke din ven. Du mobber ikke den arbejdskammerat, du skal arbejde sammen med. Du mobber ikke, hvis der bliver sat grænser og rammer op for dig til et godt arbejdsklima. Du mobber ikke, hvis du lærer at navigere med dine følelser i forskellige kontekster.

Opret faste team

Eleverne sættes i faste team fra skoleårets start og til juleferien. Efter jul sættes eleverne i nye team til sommerferien.

Det er læreren, der bestemmer de enkelte teams sammensætning. Og det kan være efter tilfældigheder, lodtrækning - eller meget styret af læreren.

Hvert team er på fire elever, hvis det kan gå op med klassens antal elever. Ellers tre og fem elever.

Men vigtigst af alt: Elever skal ikke have mulighed for at skifte team, hvis der er konflikter eller uoverensstemmelser.

Det er lærerens autoritet, der her skal holde til presset. Det er her, eleverne ikke skal få deres vilje, men hvor lærerens didaktik og forståelse for vigtigheden af strukturen skal slå igennem.

Det er konflikterne og uoverensstemmelser, der skal løses i de enkelte team og i tæt samarbejde med læreren, og det er her, eleverne lærer de sociale kompetencer.

Og de er selverhvervede.

Erstat skole-hjem-samtaler med dannelsessamtaler

I stedet for skole-hjem-samtaler afvikles dannelsessamtaler. Dannelsessamtalerne afholdes mininimum en gang hvert halve år, hvor det enkelte team møder op med deres respektive forældre, og hvor læreren er ordstyrer. Gerne to lærere.

Her er dagsordenen denne, at teamets sociale liv lægges frem. Den dagsorden, der er gældende, er velforberedt med eleverne inden mødet.

Dannelsessamtalerne har en varighed på en time, hvis der er fire i teamet. De gentages, når der er nye team.

Forældre-elev-møderne

På disse møder er en forælder ordstyrer. Deltagerne er en elev fra hvert team, en forælder fra hvert team - alle elever og forældre er velkomne. De valgte repræsentanter er dem, der har stemmeret, hvis der skulle være behov for det.

Disse møder afholdes lige kort efter skolens start og holdes ellers efter behov.

Grundreglen i metoden er, at der ikke holdes møder, uden at eleverne er med.

Formålet er at udvikle skolen med tanke på en skole med demokratisk dannelse, hvor alle skal tage et ansvar ud fra deres roller og muligheder.

At se konflikter som en gave, der udvikler og giver mulighed for udvikling.

Vi vokser af at lære at være sammen, også selvom vi ikke er ens.

Mobning er et problem, men også en mulighed for at blive klogere.

Et godt skoleforløb handler om, at lærere, elever og deres kammerater og forældre skaber en skole, hvor vi går væk fra forbrugermentaliteten til borgermentaliteten.

Hvor vi bruger skoletiden til at lære at være sammen med hinanden i forpligtende fællesskaber og at løse de konflikter, der uundgåeligt er fra tid til anden, hvor der er levende mennesker.

Jeg har været lærer i mange år og har haft et utal af klasser, der ikke fungerede, men som efter få måneder rettede sig til at blive fungerende, senere velfungerende klasser - med stor faglighed som resultat.

Ovenstående metode, jeg har udviklet og brugt, er altså en ny måde at organisere skolens elever og forældre på, så alle får en indsigt i og tager ansvar for det at være en del af en skole, med alt hvad dette indebærer.

Lærerne skal generobre klasserummet

Det er forståeligt, når forældre indimellem kan være opgivende i forhold til at opdrage deres børn, og det er vigtigt at forstå forældrene.

Det kan skyldes den usikkerhed, at de ikke kender det samfund, som børnene skal folde sig ud i.

Det er også vigtigt at forstå lærerne. De gør alt, hvad der kræves, for at leve op til regler, formål og formålsparagraffer, men vi lærere bliver nødt til at generobre klasserummet på en ny måde og sige: Det er mig, der bestemmer, indtil jeg kan give lidt slip, så den demokratiske skole kan udfolde sig.

Det er forældrene, der skal stå for opdragelsen. Det er lærerne, der skal stå for uddannelsen. Det er forældrene, lærerne og eleverne, der sammen skal gå dannelsens vej.

Og lærerens opgave er at forstå eleverne, som møder op på skolen med mange forskellige arenaer at operere i.

De møder op på skolen med mange forskellige indtryk, de møder de andre elever, der også har forskellige arenaer.

Derfor er mit forslag, at vi strukturerer og organiserer skolehverdagen på denne måde og gør op med gamle vaner.