Debat
National flagdag for viden og uddannelse?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I 2014 skal Danmark fejre 200-års-jubilæum for lov om folkeskolen/almueskolen.
Uddannelse og viden har ført Danmark til en placering blandt de rigeste og dygtigste lande i verden.
Uddannelse og viden er vejen frem til at fastholde denne position. Uddannelse og viden er vel i det hele taget det eneste råstof, vi, som land, kan overleve på?
Derfor kipper alle også med flaget for uddannelse og viden, og hvorfor så ikke markere det fælles over hele landet ved at indføre en national flagdag?
Tænk om alle de, der står for at uddanne arbejdskraft, og alle de, der ansætter den uddannede arbejdskraft, kunne enes om at flage én bestemt dag for netop uddannelse og viden.
Vil 200-års-jubilæum for Danmarks og verdens første nationale folkeskolelov ikke kunne være et naturligt afsæt for indførelse af en sådan flagdag, der skal minde alle indbyggere om den enorme betydning, viden og uddannelse har for landet?