Professor Ove Korsgaard må anvende en helt egen form for logik, når han i sin glæde over, at »vi med folkeskolens hjælp gennem en lang årrække har satset på at løfte alle så meget som muligt«, advarer imod at løfte de dygtige, blandt hvilke en potentiel elite befinder sig. Hvem mon Korsgaard synes, at betegnelsen »alle« skal omfatte? I hvert fald ikke de dygtige. De dygtige skal fortsat holdes nede uddannelsesmæssigt i folkeskolen. Danmark har klaret sig godt, fordi vi har forstået at holde de dygtige nede. Forstå det, hvem der kan. Danmarks styrke er en veludviklet middelmådighed. I dag er det viden, der er den afgørende faktor. Derfor skal de dygtige ikke med skolens hjælp gøres mere vidende ifølge budskabet fra det professorale eliteniveau. Kløften mellem elite og bredde skal minimeres, siger Korsgaard. Og det skal gøres ved at forhindre de dygtige i at blive dygtigere. Dette er rendyrket menneskefornedrende, ensgørende lighedsideologi. Hele befolkningen skal løftes, siger Korsgaard. Men de dygtige skal altså ikke løftes, skønt de vel må anses for at være en del af befolkningen. Korsgaard opridser vores muligheder således: Enten skal vi løfte eliten, eller også skal vi løfte bredden. Men han undlader at fremhæve den mulighed, at vi løfter både eliten og bredden. Og så røber Korsgaard, at det slet ikke er et hævet uddannelsesniveau, han er interesseret i. Han er interesseret i, at alle i skolen møder alle inden for de samme fire skolestuevægge. Prisen for et sådant menneskeeksperiment skal de dygtige få lov til at betale med ødelagte uddannelsesmuligheder. Det er så groft menneskekrænkende, at Korsgaard håber på, at en tilkobling til gamle Grundtvig kan gøre uvæsenet acceptabelt.