Jeg har et billede, som jeg gerne vil dele med jer. Det er et billede af, hvordan det ser ud, når man begynder som ny lærer.

I skal forestille jer, at vi er oppe i en helikopter, der flyver over det åbne hav. Den nyuddannede lærer sidder i en redningsvest med et kompas i hånden og gør sig klar til at springe ned i det kolde og våde vand. Og så sker det, den nyuddannede springer. Nu er det op til den nye lærer at finde ind til fastlandet og komme helskindet i land. Den nyuddannede får tørret vandet ud af øjnene, mens hun ser helikopteren forsvinde i det fjerne. Hun begynder at svømme, og hun svømmer og svømmer og gør sit bedste for at holde hovedet oven vande, samtidig med at hun, det bedste hun har lært, forsøger at orientere sig ud over det blå vand. Hun kommer til en lille øde ø, hvor hun kan tage et lille hvil, men hun ved, det er kortvarigt, for det er blot en ø og ikke fastlandet. Hun svømmer videre.

Vi ved ikke, hvordan historien slutter. Det kan være, hun fra tid til anden kommer til en øde ø, hvor hun kan tage et lille hvil mere. Det kan også være, at hun ikke overlever turen på det åbne hav og til sidst drukner på grund af udmattelse?

Vi ved det ikke, men måske kunne vi have hjulpet hende bedre på vej?