I Folkeskolen nummer 19 kritiserer Marianne Oksbjerg, at Århus Kommune satser på læringsstile. Hun frygter, at vi føres tilbage til en skole, hvor paratviden og ikke tid, »hvor eleverne aktivt opsøger, eksperimenterer, reflekterer, diskuterer og forarbejder viden og sammenhænge«, er det centrale.

Dette er en mistolkning af grundtanken i læringsstile, for de skal ses i en helt anden ramme.

Læringsstilsmaterialer kan selvsagt bruges til facts­indlæring - og den aktivitet er der vel intet galt ved: Vi skal lære regler, systemer for at komme videre, og hjernen elsker det!

Men læringsstile har deres reelle betydning i refleksion og videnskabelse. Viden om ens styrker gør, at man agerer optimalt i enhver læringssituation: Bruger ens foretrukne sanser, går analytisk/globalt frem, arbejder, når det passer en bedst, lytter til musik/lader være, sætter sig ved skrivebordet/lægger sig, arbejder med andre/alene. Og erkendelsen af, at andre lærer på andre måder, og ingen elev er bedre end andre, skaber tolerance og fællesskab.

Ti forskellige læringsstile spiller ind hos enhver: Ingen er bare høre-, se-, føle- eller gøre-børn. Vi lærer forskelligt uanset alder og emnets kompleksitet - det er den mangfoldighed og respekten for den, læringsstile bygger på.

Forkortet af redaktionen