Debat

Et fag, der mangler

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Emu, Danmarks undervisningsportal, har fået en ny flot hjemmeside, og på siden »Lærere i grundskolen« er alle fageneflot linet op - eller næsten alle fag, der mangler et enkelt!

Faget dansk som andetsprog figurerer nemlig ikke som et fag i rækken af de mange fag. Vil man finde det, skal man gå ind under »Specialundervisning og tosprogede«.

Jeg finder det meget uheldigt, at Emu ikke lader dansk som andetsprog optræde som et selvstændigt fag - og endnu mere uheldigt, at man sætter det ind under specialundervisningen. Specialundervisning og dansk som andetsprog er to vidt forskellige fagområder. Kunne man forestille sig, at man gjorde det samme med faget matematik, altså »Specialundervisning og matematik«? Nej, vel.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Fagfolk har i årevis kæmpet for, at faget dansk som andetsprog skulle have samme status som andre fag i skolen - faget har eget faghæfte, det udbydes som linjefag, og man kan læse en diplomuddannelse i faget. Fagfolk har også kæmpet for at få fagområdet distanceret fra specialundervisningsområdet, da den undervisning, tosprogede elever modtager i dansk som andetsprog,faktisk intet har at gøre med specialundervisning.

Dansk som andetsprog bør derfor optræde som et selvstændigt fag på Emu's hjemmeside. Alt andet vil være det samme som ikke at anerkende faget.